ARRRGGGHHH møl i melskabet!

Print Friendly, PDF & Email

Vi opdagede et par møl den anden dag, og det skabte en del panik. Hvor kom de fra? Jeg har jo en masse forskellige mel, gryn og kerner, som jeg helst ikke ser angrebet af møl. Derudover har jeg også en masse uldtøj, jeg bruger til min middelalderlevendegørelse, som står mig i temmelig mange penge.

De var i melskabet og havde hygget sig i ca. halvdelen af mine åbne poser. De kommer ofte med økologiske produkter, de almindelige er jo fyldt med gift, som forhindrer at de er der. De havde også holdt sig mest til de økologiske produkter i skabet. Heldigvis har de ladet mit uldtøj i fred, det er altså adskillige tusinde kroner og dages arbejde.

Men i hvert fald er alt nu adskilt og hermetisk lukket, så der ikke er mere, der bliver angrebet. Vi må vente og se om noget klækker i de produkter, som umiddelbart var uberørte. Jeg måtte kassere en del godt mel og det var brandærgeligt. Men fremover, vil jeg derfor investere i patentkrukker, så jeg ikke må smide mine dyrebare produkter væk, ja til den pris er de dyrebare.

Jeg var faktisk overrasket over, at de kunne komme ind i poser, som var lukket med poselukkere, men ikke dem med knuder. Men det afgør jo min lille uenighed med kæresten om, hvad der er bedst, knuder eller poselukkere 😉

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *