Burger med krydret vildsvin og ostecreme – glutenfri comfort food


Print Friendly, PDF & Email

Jeg elsker burgere. Denne burger er virkelig lækker med en krydret bøf af hakket vildsvin. lynsyltede grøntsager og en smagfuld ostecreme af en lagret Gouda. Det er en god snasket burger, som gør sig rigtigt godt dagen derpå. Grøntsager og ostecreme kan laves dagen før, så er de faktisk også bedst. Du skal bare varme bollen, stege bøffen og skylle salaten og så skal der spises. Nemmere bliver det ikke. Glutenfri comfort food, når det er bedst!

Jeg brugte den lækre lagrede gouda fra castello, den er smagfuld men rund og blød. Jeg lavede tidligere ostecremen med en 4 års lagret gouda fra den hollandske ostehandler på torvet. Der var smæk på ostesmagen, og ikke alle er begejstret for så kraftig en ostesmag.

Bollen jeg brugte var lavet efter denne opskrift. og de lynsyltede grøntsager finder du her.  Opskriften her er til folk, som spiser som mig, så du kan bruge mere kød og lave flere pommes frites, hvis du synes det lyder af lidt mad til 4 personer.

Burger med krydret vildsvin og ostecreme

400 g hakket vildsvin
1 stort løg
2 spsk friskhakket timian
1 tsk røget paprika
friskkværnet salt og peber

150 g lagret gouda fra castello
4 dl fløde
½ – 1 tsk røget paprika

½ portion lynsyltede grøntsager
4 blade god salat, evt frillice
4 burger boller
800 g grove pommes frites

Hak halvdelen af løget meget fint og bland vildsvin, løg, røget paprika, salt og peber. Arbejd det godt sammen og form 4 bøffer. Steg dem på en varm pande, til de er næsten gennemstegte.

Riv goudaen groft og kom den i en gryde med fløde og paprika. Varm op under omrøring til osten er helt opløst i fløden. Stil det til afkøling.

Lav pommes frites efter anvisningen på posen. Varm burgerbollerne.  Skær det sidste halve løg i store tern eller halve ringe. Skyl og pluk salaten i mindre stykker. Flæk de varme boller og læg salat på bunden. Kom ostecreme og rå løg over salaten. Læg bøffen på og kom godt med ostecreme over og top godt op med lynsyltede grøntsager. Luk burgeren med bollen på toppen og server med pommes frites og resten af ostecremen som dip.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *