Chili con carne/chili sin carne med mjød og mørk chokolade

Print Friendly, PDF & Email

Denne chili con carne serverede jeg for 50 vikinger på Copenhell, opskriften blev improviseret og jeg lavede en version sin carne også, da vi havde et par vegetarer.
Den er dejlig nem og hurtig at lave, da den ikke skal simre i ret lang tid, og det var ret rart, da vi kun havde ét blus og skulle lave vegetarudgaven og to grydefulde af den med kød. Så tre gryder var igang, med kun ét blus 😉
Vi startede med at lave vegetarudgaven, da vi havde en ovn til rådighed, hvor vi kunne opvarme den efterfølgende i en foliebakke.
For nemheds skyld brunede vi alt kødet og lagde det til side i en foliebakke, derefter blandede vi hele grøntsagsdelen sammen i én gryde og delte den i to før vi tilsatte kødet og lod den første gryde simre i 20 minutter. Da den var færdig serverede vi den og lod den anden simre mens folk tømte den første gryde. Det er med at være kreativ, når man skal lave mad til så mange med kun ét blus og adgang til en ovn 🙂

Min søster, som aldrig har kunnet lide chili con carne, var vild med den og tog to portioner, så den går altså rent ind hos de fleste. Det skyldes til dels, at der ikke er overdrevent mange bønner i, ofte er chili con carne nærmest kun bønner og kød, men i denne er der en del andre grøntsager. Og så er den altså ret lækkert krydret ud over chilien, det er ofte heller ikke tilfældet med chili con carne.

Da jeg lavede den til mange med forskellige smagspræferencer når det kommer til stærk mad, kom jeg ikke al chilien i. Jeg lod noget være ved siden af, så folk selv kunne tilføje mere, hvis de ønskede det. Den bliver ikke voldsom stærk med denne mængde chili, når man bruger de almindelige røde chilier, så man kan jo tilsætte en anden type eller mere hvis man mener den er for mild 😉

Rigtigt mange mennesker tilsætter øl og chokolade/kakaopulver til deres chili con carne men øl dur jo ikke når man ikke tåler gluten. Glutenfrit øl kan selvfølgelig bruges, det er bare lidt bekosteligt til så stor en portion, så jeg improviserede og brugte en lagret mjød. Har i ikke adgang til mjød, så prøv at bruge en Daura glutenfri øl, den fungerer i hvert fald godt i øllebrød, så mon ikke den også vil være god i chili con carne 😉
Vi havde en masse mørk pålægsschokolade så det blev den chokolade der kom i, når jeg laver den fremover vil jeg bruge en god kvalitetsschokolade i stedet.

Den blev serveret med noget lækkert hjemmebagt brød og skyr. Det hjemmebagte brød var ikke glutenfrit, da jeg var den eneste, der ikke kunne tåle gluten. Så jeg spiste det uden brød og blev så rigeligt mæt 🙂
Vil man gerne servere den med glutenfrit brød er disse boller helt sikkert rigtigt gode til det.
Skyr/tyk creme fraiche/græsk youghurt er rigtigt godt at servere sammen med noget der er meget chili i, da skyr køler og lindrer hvis man får lavet det for stærkt.

timthumb
Chili con carne, billedet er tyvstjålet fra den opskrift jeg brugte som inspiration

Chili con carne med mjød og chokolade:

Mængderne her er til fire personer.

500 g hakket kød
1 fed hvidløg
1 løg
20 g frisk chili
1 spsk rød balsamico
2 tsk stødt spidskommen
1 dl mjød
10 g mørk chokolade
1 ds hakkede tomater
1 ds majs
2 røde peberfrugter
1 ds røde kidneybønner i lage
Olie eller smør til stegning

Brun kødet i bunden af en gryde og læg det over på en tallerken. I bunden af gryden kommes nu lidt fedtstof og når det er varmt tilsættes finthakket hvidløg og hakkede løg. Steg hvidløg og løg til løgene bliver klare og tilsæt derefter chilien og steg det hele lidt videre ved høj varme. Tilsæt balsamico og spidskommen og bland det godt sammen før du tilsætter mjød og chokolade. Når chokoladen er smeltet og blandet godt i tilsættes tomat og det står og simrer i 5 minutter.
Majs og bønner skylles under den kolde hane, så al lagen er sorteret fra og det tilsættes nu sammen med hakket peberfrugt og kødet og det hele simrer i 20 minutter.

Chili sin carne med mjød og mørk chokolade:

mængderne her er til 4 personer.

1 fed hvidløg
1 løg
20 g frisk chili
500 g champignon
1 spsk balsamico
2 tsk stødt spidskommen
1 dl mjød
10 g mørk chokolade
1 ds hakkede tomater
2 ds majs
2 røde peberfrugter
2 ds røde kidneybønner i lage
2 dl ærter
Olie eller smør til stegning.

I bunden af en gryde kommes lidt fedtstof og når det er varmt tilsættes finthakket hvidløg og hakkede løg. Steg hvidløg og løg til løgene bliver klare og tilsæt derefter chilien og steg det hele lidt videre ved høj varme. Tilsæt grofthakkede champignon og steg til de er bløde. Tilsæt balsamico og spidskommen og bland det godt sammen før du tilsætter mjød og chokolade. Når chokoladen er smeltet og blandet godt i tilsættes tomat og det står og simrer i 5 minutter.
Majs og bønner skylles under den kolde hane, så al lagen er sorteret fra og det tilsættes nu sammen med hakket peberfrugt og ærter og det hele simrer i 20 minutter.

Som i kan se, valgte jeg at fordoble mængden af bønner og majs samt at tilsætte flere grøntsager til den vegetariske, det er for at få mere substans i den, når nu der ikke er kød i.

Da jeg ikke havde mit kamera med på festival, ville ikke risikere at miste det eller at det gik i stykker, må i drømme jer til billeder.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *