Chokolade- og Romsmagning hos Søberg Chokolade

Print Friendly, PDF & Email

Fredag aften deltog jeg i en Chokolade- og Romsmagning hos Søberg Chokolade i Vejgaard. Jeg elsker god Chokolade og god Rom, så jeg var ikke i tvivl om, at det var en vinderkombination.

Jeg faldt over eventet helt tilbage i Juli og købte billetterne med det samme. Det skulle være en kæresteaften, men der kom noget i vejen for, at min kæreste kunne komme med. Derfor inviterede jeg min søster i stedet, men hun vrikkede om på foden samme eftermiddag. Så måtte jeg ud og finde én at tage med i sidste øjeblik. Tror du folk har planer en fredag i December? Jahh!
Men min skønne veninde meldte sig helt frivilligt. Det var jo også et tilbud, som er svært, at modstå 😉

Chokolade- og Romsmagning hos Søberg Chokolade

Vi fik præsenteret 5 forskellige Rom med to forskellige Chokolader til hver. Overraskelserne var en Rom filtreret over kaffebønner og en chokolade med rosa peber. Ellers blev vi forkælet med vinderen af årets bedste chokolade 2017, en fantastisk rom lagret på portvinsfade og den bedste mælkechokolade jeg har smagt til dato. Min favorit chokolade var den med rosa peber, selvom det lod til at, den generelle konsensus var, at den var en anelse for alternativ. Rommen med kaffesmag var også virkelig lækker. De fleste syntes, at kaffesmagen trådte for meget frem, men jeg synes den gav en fantastisk ekstra dimension til Rommen.

Det var 10 forskellige og virkeligt lækre chokolader vi blev præsenteret for. En del af dem var fra danske Friis Holm, heriblandt vinderen af årets bedste chokolade. Der var noget for enhver smag, men allesammen i luksusklassen. Der var chokolade med knas af kakaonibs og flere forskellige mælkechokolader. Den ene af mælke chokoladerne lykkedes ikke helt med, at blande et højt kakaoindhold med mælken. Ellers var de virkeligt lækre allesammen. En af deltagerne bemærkede at de fyldte godt, han blev mæt af dem. Vi fik i alt ca 60 g chokolade. Det er knap ½ plade Marabou. Men fordi det er så høj en kvalitet, så bliver smagsløgene udfordret med en bred palette af smag. Det gør, at du bliver mæt af smagen alene.

Chokolade- og Romsmagning hos Søberg Chokolade

De 5 forskellige Rom, havde alle deres helt særlige karakteristika og smagte fantastisk. Fra den bløde karamel over den let røgede og til smagen af kaffe og portvin. Et godt udvalg af forskellig mørk smagfuld rom, som ikke var for søde eller for skarpe. De mange smagsindtryk fra de 5 Rom medvirkede også til mætheden og at man gik derfra glad og tilfreds. Ikke kun fordi man havde drukket 15 cl rom 😉

Chokolade- og Romsmagning hos Søberg Chokolade

Giv dig selv eller en anden en fantastisk oplevelse

Du får en grundig gennem gang af de udvalgte produkter, hvis du deltager i et arrangement hos Søberg Chokolade. Det er tydeligt, at passion for  håndværk og gode råvarer er kernen hos Søberg. Der er forskellige tekniske informationer om produktionen af chokolade og rom, men præsenteret så alle kan være med. Det er en forholdsvis lille butik, og stemningen er intim og hyggelig til et arrangement af denne type. Det er absolut ikke sidste gang jeg deltager i ét af deres arrangementer.

Står du og mangler en gave her på falderebet til en, som elsker, rom og chokolade? Du går ikke fejl af, at give en billet til en Chokolade- og Romsmagning hos Søberg Chokolade, eller et af deres andre  arrangementer. 

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *