En glutenfri pastaelskers bekendelser

Print Friendly, PDF & Email

Spaghetti Alfredo, Spaghetti Carbonara, Penne Arabiata, farfalle con panchetta, Gnocchi Gorgonzola, ægte italiensk pasta lavet af æg, hvedemel og lidt olie. Det har altid været en af mine madpassioner.

Jeg elsker italiensk kogekunst generelt, men pasta har altid haft en helt speciel plads i mit madhjerte. Jeg ejer ikke en pastakogebog, da min søster har én og jeg har lånt den og nærlæst den adskillige gange. Til gengæld ejer jeg en italiensk kogebog med græskar, den er delt i to segmenter; historiske opskrifter og så moderne opskrifter lavet af Italiens store kokke.
Kunne jeg få en lignende bog med pastaopskrifter, ville min madlykke være gjort. Og skulle den være på italiensk, så læser jeg også det til husbehov 😉

Jeg betagter ikke pasta, som et tilbehør på linje med kartofler, men som en integreret del af retterne. Jeg spiser ca. en tredjedel pasta i forhold til mange andre, og så kæler jeg til gengælde for den, med de ingredienser jeg bruger til den. Der kommer selvsagt også opskrifter på pastaretter, her på bloggen, specifikt pastasovse af enhver art. Jeg har en forkærlighed for flødetomatsovsene og ostesovsene, ja så fedt og usundt som det kan blive. Pastaretter er min synd, jeg spiser det hellere end kage eller desserter.

Forestil jer min forfærdelse, da jeg stod der med min diagnose fra lægen, og hvedemel ikke længere måtte indgå i min kost. Hvordan skulle jeg leve uden pasta? Uden mit italienske indspark i maden? Hvordan skulle jeg kunne tage til Italien igen, pastaens land, og overleve, uden at indtage pasta?
Italienerne laver meget helt fantastisk mad, der ikke er pasta eller brødbaseret, men men men min pasta!

Nå men jeg er jo ikke typen, der ser forhindringer og problemer, men nærmere spændende udfordringer, så jeg kastede mig over alle de glutenfrie pastaprodukter jeg har kunnet finde.

Glutenfrie Pastaprodukter

Jeg er indtil videre dybt uimponeret over det jeg har fundet. Prisen er umenneskeligt høj, kvaliteten er svingende, men roder som regel rundt langt nede på skalaen. Udvalget er decideret pinligt, der er skruer, skruer, penne, skruer, skruer, spahgetti, skruer, penne af brune ris, skruer, pastaplader og fik jeg nævnt skruer?
Jeg spiste ikke skruer, da jeg spiste almindeligt pasta- Skruer er elendig pasta, de er udkogte i kanten når midten er al dente, de er ikke særligt nemme at anrette pænt. De er ikke nemme at spise og sovs og grøntsager er umulige at få på gaflen samtidigt med skruerne.
Hvor er mine conchilie, så jeg kan få pasta der samler sovsen op? Hvor er min ravioli med ostefyld? Hvor er pastaen?

Og så kommer vi til dilemmaet omkring frisk pasta og fyldt pasta, samt mine elskede gnocchi. Ja jeg ved, at mange ikke betragter gnocchi som pasta, men det er dét.
Jeg har helt klart intentioner om, at forsøge mig med hjemmelavet glutenfri pasta, selvom gluten jo er den vigtigste egenskab ved hveden, der gør den perfekt til pastaproduktion. Italienerne har jo forædlet sig frem til en speciel hvedesort til pasta. Durum hveden, der har et højere glutenindhold end alm. hvede, netop for at gøre pastaen bedre og produktionen nemmere. Ja pastanørden her var på pastamuseum i Rom. Den er god nok! De har faktisk et fint lille museum om pastaens historie.
Så jeg forventer store udfordringer i arbejdet med, at lave en perfekt glutenfri pasta til hjemmelavede ravioli.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *