Exmoor nationalpark   Recently updated !


Print Friendly, PDF & Email

Da vi ikke havde det store budget til turen kiggede vi på gratis oplevelser i området. Exmoor nationalpark er et stort område med hede, og skov, hvor der er utallige større og mindre vandreruter.

Overnatning på The Gables

Det er så idyllisk og smukt og der er en bestemt udforming af husene, som Exmoor er specielt kendt for. Det idylliske lille B&B The Gables i Porlock er netop bygget i den stil. Det er næsten hobbithuse, dog over jorden og i alm. størrelse.

The Gables får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Værterne er rigtigt søde og snaksalige, kaffen er god og morgenmaden er rigtigt lækker.

Der var glutenfri cornflakes og mælkefri og veganske alternativer stillet frem. Det var generelt standarden, og så skønt. Jeg fik også deres lune morgenmadsretter og var specielt begejstret for scrambled eggs med røget laks. Deres morgenkomplet er et kæmpe måltid med bacon, hash browns, stegte svampe, porcheret æg, bagte tomater, toast og pølser. Min var uden hash browns og toast, men med ekstra svampe og tomater. Du er mæt en hel dag på sådan et måltid – selv min langskæggede mand var mæt længe. Han er ellers et nært bundløst hul, når det kommer til mad 😉
Derfor valgte jeg den ene dag at “nøjes” med en portion scambled eggs med røget laks. Det er en langt mere overkommelig mængde mad og smagte fantastisk.

Værelset var så fint og hyggeligt med et lille hjørne med lænestole, hvor vi den ene aften hyggede med, at læse. Det er i øvrigt den aften det famøse glutenfrie brød blev købt ved en fejl. Det kan du læse mere om lige her.

Culbone Kirke

Området huser Englands mindst tilgængelige kirke. En lille bitte kirke, som kan huse ca. 20 sognebørn, men stadig er i brug på regelmæssig basis. Der havde netop været begravelse, da vi var der. Jeg er glad for, at jeg ikke skal bære en kiste ned til kirken. Du kan køre ret tæt på ad en markvej, men derfra er det gennem en meget smal låge i et stengærde og ned af et højt trin og en skråning.
Vejen ind til kirken er en toldvej, så du skal passere en toldport og betale for at køre derind. Vandreruten op til kirken går gennem et skovområde langs kysten. Det er en ret stejl rute opad og de 2 mil tager en god 2 timer for en stakkels astmatiker, som mig. Hele ruten er 6 mil, hvor de sidste 4 mil går ind på heden og følger vejen et stykke. Vi valgte, at gå samme vej tilbage igen, da vi havde planer om, at nå et besøg i Dunster også. Turen ned tog knap en time, så får du en idé om, hvor meget du går opad og tilsvarende nedad igen.

Dunster castle

På vejen fra Bath til Porlock passerede vi Dunster. Der var vist fra til middelalderbyen og til slottet. Vi havde allerede besøgt både Wells og Glastonbury på vejen og klokken var ved, at være ret mange. Vi ville bare gerne frem til Porlock, tjekke ind på The Gables og finde noget mad. Dunster måtte vi se om vi kunne nå næste dag. Det ligger ca ½ times kørsel fra Porlock, så det var ikke umuligt, at nå efter vores tur op til Culbone kirke.

Dunster Castle ligger på en bakketop. Så det blev til endnu en klatretur op ad stejle stier. Haven omkring er forholdsvist stor. Der er en gammel mølle, som stadig maler hvedemel. Den kørte ikke da vi var der, ellers havde jeg nok ikke vovet mig derind. Stierne går i spiraler rundt om højen op til slottet og over slottet ligger endnu en lille have med en fantastisk udsigt. Slotte er fantastisk, især skal du huske, at se det moderne køkken, som blev bygget i 1960’erne. Du går fra barokke stuer med ekstremt detaljeret stuk, mørke paneler og fiskebensgulve ind i et minimalistisk køkken i lyseblå med vinylgulv. Det er virkelig et kulturchok. Et kulturchok, som fruen i huset kom hjem til efter en rejse. Hun nægtede, at sætte sine ben i det og kokken måtte fortsætte med, at arbejde i det gamle køkken i kælderen.

Undervejs møder du nogle søde værter og værtinder, som står i de vigtigste rum. De er ganske ivrige efter, at fortælle dig detaljer og små anekdoter om rummene og familien, som boede på Dunster Castle. De har mange sjove ting at fortælle, så tag dig tid til at lytte og stille dem spørgsmål.

De gamle stalde er et besøg værd, de er utroligt flotte og velbevarede. Souvenir butikken er også helt fantastisk. Generelt synes jeg de har nogle rigtigt gode souvenirbutikker. Det er ikke kun de klassiske krus og pyntegenstande, du alligevel aldrig får stillet frem. Der er lokale produkter og kunsthåndværk, relevante bøger og på nuværende tidspunkt allerede lidt for meget julepynt. På Dunster Castle var der også en del plantefrø, løg og bøger om havehold. Haverne er en stor del af attraktionen og du kan købe billet til haverne eller haverne og slottet.

Har du mere tid, kan du gå ned i centrum. Den gamle middelalderlandsby er i dag Dunsters centrum. Vi var der så sent, at vi ikke orkede mere og alt efterhånden havde lukket. Men det gamle centrum skulle være ret interessant.

National trust

Dunster Castle er en del af National Trust. National trust er en forening, hvor du kan købe medlemsskab. Medlemsskab giver gratis adgang til de seværdigheder, som hører ind under National Trust. Du skal besøge 5 steder for, at have tjent medlemsskabet ind. Det er værd, at tjekke ud hjemmefra, hvis du planlægger en tur til england. Nogle af stederne giver det kun gratis parkering, men det er værd at tage med, hvis du når 5 steder med indgang.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *