Glutenfri cheesecake med blåbærgelé   Recently updated !


Print Friendly, PDF & Email

Cheesecake er jo en af de kager, som ret nemt kan laves glutenfrit. Man skifter bare kiksebunden ud med en bund af nødder eller bruger glutenfrie kiks og voilà, så er der en glutenfri cheesecake med blåbærgelé.

De glutenfrie havrekiks fra Nairnser fantastiske, de er grove og ikke for søde. Jeg har næsten altid sådan en pakke stående, for de er perfekte til den lille sult.

019

Her er brugt to små springforme på 12 cm i diameter. De er utroligt søde og kager gør sig godt i mindre forme. Du kan også fint bruge én springform med diameter på 23 cm.

016

Jeg laver ofte cheesecake en dag før den skal spises, den bliver ofte bedre af lige at stå og falde til. Det gør den også til en god dessert, da arbejdet kan gøres på forhånd. Du kan så nyde tiden med dine gæster, i stedet for i køkkenet.

Glutenfri cheesecake med blåbærgelé

Bund

100 g smør eller margarine
200-250 g glutenfrie havrekiks
1 tsk kanel

Smelt smøret og knus kiksene fint, det blandes sammen med kanelet i gryden. Massen trykkes sammen i bunden af formen, så det er godt fast.
Bunden bages i 10 minutter ved 175 grader.

Ostelag

400-500 g smøreost natural
3 æg
1 dl sukker
2 tsk vanillesukker

Osten piskes med en håndmikser, æg, sukker og vanilliesukker tilsættes og det hele piskes godt sammen til en luftig masse. Det hældes over den bagte bund og det hele bages i 45 minutter ved 175 grader. Den stilles til afkøling, og skal være helt kold inden man hælder bærgeléen på.

Blåbærgelé

200 g blåbær
1 dl vand
25 g sukker
2 spsk Maizena majsstivelse

Blåbær og sukker og vand bringes i kog, det koges i ca 5 minutter. Det hele passeres gennem en sigte og saften opsamles og kommes tilbage i gryden. Maizena opløses i lidt vand og hældes i saften som bringes i kog til den bliver tyk. Hæld den over den afkølede cheesecake og stil straks på køl. Den skal stå på køl i minmum 4 timer før bærgeléen er helt fast.
Bærresten i sien kan bruges til en lille portion is eller andet bagværk.

Du kan pynte den med flødeskum, rundt langs kanten og frisk frugt på toppen. Den vil helt sikkert også gøre sig rigtigt godt sådan uden blåbærgeléen.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *