Glutenfri Chokolade-karamelkage

Jeg var til min venindes fødselsdag og hun havde lavet oopsies med sesammel til mig og en anden, der spiser LCHF. Oopsies laves ofte med mandelmel, men så er de ret søde og kageagtige. De minder i konsistens og udseende om vandbakkelser og når de så er søde i smagen, er de ikke velegnede til at spise med pålæg. Men når man laver dem med sesammel i stedet bliver smagen mere salt og de gør sig langt bedre sammen med pålæg. Jeg synes dog de var lige salt nok, så jeg vil nok forsøge mig med forskellige melkombinationer for, at finde den helt rigtige smag.

2014-04-08 16.10.34

Oopsie med sesammel og chokolade-karamelkage

Derudover havde hun lavet en overlækker glutenfri karamel-chokoladekage. Kagen stammer fra Australien og kaldes dernede en caramel slice, hun elskede den da hun boede dernede. Den er ikke LCHF, da den er lavet med rigtig sukker og ikke stevia eller kokossukker, men den er ganske glutenfri og enormt lækker!
Den kan laves LCHF med brug af kokosukker i stedet for brun farin og sirup og fløde i stedet forkondenseret mælk.

I denne opskrift er hvedemel erstattet med lidt mindre kokosfibermel og mere kokosmel end i originalopskriften, for at undgå at bunden bliver for kompakt.

2014-04-08 16.04.02

Glutenfri chokolade karamelkage

Glutenfri Chokolade-karamelkage

Bund:
150 g smør
100 g kokosfibermel
140 g brun farin
90 g kokosmel

Smørret smeltes og brun farin, kokosfbermel og kokosmel tilsættes. det æltes godt sammen og trykkes med i bunden af et fad beklædt med bagepapir på ca. 20 x 20 cm.
Bag bunden ved 175 grader i 12-15 minutter, til den er lysebrun.

Karamellag:
1 ds kondenseret mælk
3 spsk sirup (evt ahornsirup)
30 g smør
lidt salt

Bland det hele sammen i en gryde og bring det i kog under omrøring. Skru ned for varmen og rør indtil det ikke længere koger, lad det nu stå på varmen i ca 10 minutter uden rigtigt at koge. Det skal gerne tykne lidt og få en mørkere farve.
Hæld det over bunden og sæt det tilbage i ovnen i 10-15 minutter, til karmellaget er fast og gyldent.

Lad kagen køle helt af inden du lægger chokoladelaget på.

Chokoladelag:
125 g mørk choklade (70 % eller over)
25 g smør

Smelt smørret og hak chokoladen groft. Kom chokoladen i det smeltede smør lidt ad gangen. Når alt chokoladen er smeltet og rørt godt sammen med smørret overtrækkes den afkølede kage med chokoladen.

Lad kagen stå og sætte sig på køl i minimum et par timer men gerne natten over, så bliver den bedst. Skær den forsigtigt ud i små firkanter før servering.

2014-04-08 16.04.10

Et lille stykke himmel

Det er en superlækker kage, som man spiser i små stykker, da det er nok. Den smager eminent, så man er smagsmæssigt mæt efter et stykke. Men to stykker kan man nu også sagtens spise 😉

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *