Glutenfri festmad på Hagebro kro, 110 års fødselsdag og et uventet bryllup


Print Friendly, PDF & Email

Jeg skulle til min mors 60 års fødselsdag og hendes kærestes 50 års fødselsdag her d. 25 april. Det medførte jo de sædvanlige forberedelser, da man jo ikke ved hvordan og hvorledes med maden på sådan en kro i Vestjylland. Men det var overraskende nemt, de eneste tre ting, der ville være et problem med menuen var; brødet til forretten, kagen til kaffen og en vaffelkage til desserten.
Til forretten købte min mor de små flûtes fra Fria i Rema1000 og tog sådan et med til mig, kagen var en chokolademuffin fra samme sted og så fik jeg bare ikke en vaffel i min isdessert.

Resten af maden var helt naturligt glutenfri, ikke engang sovsen jævnede de normalt med hvedemel. Så hvis i er på de kanter er Hagebro kro et godt sted!

2015-04-25 12.18.27

Rejecocktail med glutenfrit flûte

2015-04-25 13.14.40

Kalvefiilet stegt som vildt med ovnstegtekartofler med urter, rattatouille, tyttebærsyltetøj, waldorfsalat, syltede agurker og glutenfri brun sovs

Da vi nåede til kaffe og kage, kom bageren ind med en bryllupskage og annoncerede, at fødselarerne også havde noget ekstra at fejre. De havde dagen før været på rådhuset og var blevet gift, og ingen havde vidst noget som helst. Det kom bag på alle, vi havde slet ikke set det komme! Men det var så fantastisk, at se dem så glade da de skar bryllupskagen ud sammen 😀
Bryllupskagen måtte jeg jo desværre nøjes med at kigge på, da den jo ikke var glutenfri, men smuk det var den.

Det er første gang jeg har smagt de små flûtes fra Fria, og de er faktisk rigtigt gode. Jeg tror de ville kunne gøre sig rigtigt godt på grillen til sommer, men det må komme an på en prøve 😉

Jeg glædede mig gevaldigt over vores valg af gave til min mor, hun havde ønsket sig en Kähler vase i gulvhøjde længe. Jeg kiggede på dem og var noget i tvivl om hvilken højde hun mente. Der er en på 37,5 cm og en på 50 cm, og begge er jo brugbare som gulvvaser, men den på 37,5 kan også bruges som bordvase. Der var en ekstrem prisforskel på 1500 kr fra den på 37,5 cm til den på 50 cm. Jeg var tæt på at give op, og bare købe et gavekort til hende, men så tog jeg et valg og tog den på 37,5 cm. Og det var heldigt nok lige præcis den hun gerne ville have. Jeg var endda heldig at få den med 25 % rabat 🙂 Vi valgte også at købe en smuk høj buket, hun kunne sætte i den med det samme. Når nu hun overraskede os, med sådan at være blevet gift uden at fortælle os noget, så var det godt, at kunne give hende lige den vase hun har drømt om længe.
Til hendes kæreste faldt valget på noget mere praktisk, da han, som de fleste mænd, er umulig at købe gave til. Men han har ikke kunnet finde et rigtigt skuffejern og det kunne jeg her i Odense, så sådan et fik han.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *