Glutenfri kalvefrikassé med forårsgrøntsager

Print Friendly, PDF & Email

Superlækker og nem gæstemad. En simreret med stor smag og som samtidig giver værten/værtinden god tid og meget lidt arbejde. Glutenfri kalvefrikassé med forårsgrøntsager. Jeg serverede den til årets pinsefrokost og den var et hit. Én af gæstene var så begejstret, at han sagde, han kunne spise saucen alene med en ske.

Glutenfri kalvefrikassé med forårsgrøntsager

Opskriften er til 10 personer, men det er net at tilpasse til dét antal gæster du har.

Glutenfri kalvefrikassé med forårsgrøntsager

100 g smør
1200 g kalvekød i tern
1 l hønsebouillon
1200 g små kartofler i halve
3 tsk salt
Friskkværnet peber
5 små rødløg i kvarte
4 små gulerødder i mindre stykker
½ l fløde
4 spsk maizena til jævning
250 g grønne asparges i mindre stykker
250 g forårsløg i mindre stykker

Varm smørret på en pande og brun kødet. Tilsæt bouillon, salt og peber og lad det simre i 40 minutter under låg. Tilsæt kartofler og la det koge i yderligere 15 minutter, stadig under låg. Ryst fløden med maizena og tilsæt den sammen med gulerødder og løg, bring det i kog og lad det koge i 5 minutter under omrøring. Kom asparges og forårsløg i og lad det simre mens du smager til med salt og peber.

Arbejdstid ca 2 timer

Jeg serverede en shiraz til, men en god cabernet saugvignon vil også passe godt 🙂

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *