Glutenfri tiramisu med drys af tørret limefrugt


Print Friendly, PDF & Email

Tiramisu har til alle tider været min absolutte yndlingsdessert. Italienerne har virkelig flair for at kombinere sødt og bittert så begge dele virkelig kommer til sin ret.
Kombinationen af ostecreme, kaffe, likør og de søde kiks er eminent. Jeg har oplevet en citron tiramisu i Rom og den har inspireret mig til denne kombination. Normalt drysser man mørkt usødet kakaopulver over, men jeg har valgt at drysse fintmalet tørret limefrugt over i stedet. Det tilfører friskhed til en ellers ret tung dessert.

Jeg har fundet glutenfrie ladyfingers eller Savoiardi kager i min lokale helsekost. Men Naturlig Glutenfri Mad har også en type glutenfrie biscotti, som jeg besluttede at teste i en tiramisu. De ligner Savoiardi og har den der meget søde lidt makronagtige smag som savoiardi har. Du kan finde dem lige her, hun kalder dem også ladyfingers.

De tørrede limefrugter fandt jeg på det internationale marked, som gæster danmark hen over foråret, sommeren og efteråret. I kan finde deres tourplan her. Men hvis I ikke har mulighed for at, komme til et af markederne, så kan I spørge hos jeres nærmeste forhandler af tørret frugt og nødder.

Jeg skulle forkæle kæresten i anledning af hans fødselsdag og en god middag er ofte den form for forkælelse jeg vælger. Så det blev til en omgange lammekoteletter efterfulgt af denne tiramisu.

Tiramisu er skræmmende nemt at lave, man skal reelt set bare lægge det sammen og lade det trække, så er der dessert.

2015-07-18 17.50.12

Glutenfri tiramisu, glutenfrie ladyfingers og tørret limefrugt.

Glutenfri Tiramisu:

til 2-4 personer bruges

250 g mascarpone
2 pasteuriserede æggeblommer
½ tsk vanillepulver eller kornene fra ½ stang vanille
1 spsk sukker
½ dl stærk kaffe
2 spsk likør: marsala vin/Amaretto/Cognac/Mørk Rom/Cointreau/Kahlua eller lign.
100-150 g glutenfrie Biscotti fra Naturlig Glutenfri Mad
2 spsk tørret limefrugt

Pisk ægeblommer, vanille pulver og sukker hvidt og skummende, tilsæt mascarpone og pisk det til en glat masse. Rør kaffe og likør sammen og læg halvdelen af de glutenfrie biscotti i bunden af et fad. Sprinkl Biscottiene med halvdelen af kaffe-likør blandingen og læg et lag af halvdelen af mascarpone cremen ovenpå, læg nu andet lag af biscottiene og sprinkl dem med resten af kaffe-likør blandingen. Fordel resten af mascarpone cremen over. Hak de tørrede limefrugter fint og drys det over. Stil det hele i køleskabet i i 4-8 timer inden servering.

Jeg valgte at portionsanrette det i mine store cognacglas, da desserter altid ser meget mere ekstravagante ud i smukke glas. Der blev to ret store portioner, men så kunne vi smovse lidt ekstra den aften 😉
Jeg bruger dem også til yoghurtanretninger til brunch, det ser nemlig også ret smukt ud med græsk yoghurt med lag af hjemmelavet müsli.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *