Glutenfrie mini chokolade cupcakes med boysenbærskum

Denne opskrift på glutenfrie mini chokolade cupcakes med boysenbærskum er én af de lækre opskrifter, som jeg udviklede til min takkefest. Hvordan siger et madøre af en madblogger tak for hjælpen? Men mad selvfølgelig!

Glutenfrie mini chokolade cupcakes med boysenbærskum

Disse glutenfrie mini chokolade cupcakes med boysenbærskum, blev lavet som minicupcakes og serveret sammen med 2 andre desserter på buffet. Boysenbær? Hvor får man dem? Jeg er så heldig, at have en boysenbærbusk i have, så der fik jeg dem. Kan du ikke finde dem friske eller på frost, så kan du bruge brombær eller hindbær i stedet, det bliver lige så godt.

Glutenfrie chokolade cupcakes med boysenbærskum

Rige og fyldige chokolade cupcakes med skum af boysenbær på toppen

Ret kage
Køkken Amerikansk
Keyword Cupcake, Kage
Antal 8 personer

Ingredienser

Glutenfrie mini chokolade cupcakes

  • 1 stang vanille
  • 230 g sukker
  • 3 stk æg
  • 150 g smør
  • 175 g mørk chokolade 70 %
  • dl mælk
  • 5 g Husk
  • 40 g kakaopulver
  • 150 g glutenfri mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt

Boysenbærskum

  • 250 g Boysenbær
  • 175 g sukker
  • ½ l piskefløde

Sådan gør du

Chokolade cupcakes

  1. skrab vinillekornene ud af vanillestangen og bland dem med sukkeret.

  2. Pisk æg og sukker med vanille sammen til en tyk æggesnaps.

  3. Smelt smørret i en gryde. Når det hele er smeltet tages gryden af varmen og chokoladen kommes i. Rør til alt chokoladen er smeltet.

  4. Rør chokoladesmørret i æggesnapsen og rør derefter mælken i.

  5. Pisk Husk i chokolademassenog lad det stå mens du blander resten sammen.

  6. Bland kakaopulver, glutenfri mel, bagepulver og salt sammen og rør det i chokollademassen. 

  7. Stil dejen til side og lad den hvile i 20 minutter.

  8. Fordel dejen i papirsforme, som står i en fast muffin/cupcake form og bag dem ved 175 °C varmluft i 15-18 minutter.

  9. Lad dem køle helt af, gerne på køl til næste dag. 

Boysenbærskum

  1. Kom boysenbær og sukker i en gryde og bring det i kog. Lad det koge i ca 1 minut og tag det så af varmen. Blend det og lad det køle helt af. Gerne på køl til dagen efter. 

  2. Pisk fløden til skum og vend den kolde boysenbærpuré i. 

  3. Brug en sprøjtepose til at fordele boysenbærskummet på chokoladecupcakesene. 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering