Glutenfrie Naanbrød


Jeg elsker asiatisk inspireret mad og ofte spises det jo med naanbrød. Jeg har altid nydt smagen og teksturen i naanbrød, så det er fantastisk, at kunne bage dem 😀

Glutenfrie Naanbrød

2 dl lunken vand
25 g gær
7 g Husk
1 spsk sukker
50 g kartoffelmel
1 tsk groft salt
2 dl creme fraiche 38 %
250 g sorghum eller teff mel
100 g majsmel

2 spsk nigellafrø
klaret smør eller olie til at stege i

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt husk, sukker, kartoffelmel og salt. Lad det gelere i 5-10 minutter og rør derefter creme fraichen i, pisk det godt sammen. Tilsæt nu sorghum og majsmel og rør det sammen, til det er en sammenhængende dej. Lad dejen hæve i 1 time. Dejen bør nu være til at ælte som en almindelig dej. Den tages ud på bordet og æltes igennem, del den nu i 8 og rul dem til helt runde kugler mellem hænderne lad dem hvile under et fugtigt klæde i 5 minutter.

Varm en stor pande op på medium varme, mens du ruller kuglerne ud til de har en tykkelse på ca ½ cm. Pensl et af de udrullede brød sporadisk med klaret smør eller olie, drys med nigelleafrø og placer det på den varme pande. Læg låg på og lad det bage 2-3 minutter, til der kommer bobler i dejen og bunden tager farve. Vend brødet og placer låget tilbage på igen, lad det bage i yderligere 1-2 minutter. Læg det færdige brød på en tallerken og dæk det med et klæde, mens du bager de andre på samme måde.

2016-01-14 19.21.44

Glutenfrie naanbrød

Her har jeg serveret dem sammen med spicey black eyed bønner.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

 

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *