Glutenfrie økologiske hurtigretter – en nem løsning i en travl hverdag

*Betalt indlæg – reklamelinks er markeret med *

Det er længe siden du har hørt fra mig her på bloggen. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er at jeg har været døden nær af stress. Det er lidt dramatisk, men i hvert fald endte jeg i sengen grædende i fosterstilling forrige søndag. Jeg kunne simpelthen ikke se mig ud af de kommende 10 dage uden en eneste fridag. Den dag var min første fridag i 7 dage og resten af august havde kørt på samme måde. Officielt har jeg et deltidsjob med 2-3 arbejdsdage pr uge (16 timer på kontrakten). Det er bare ikke realiteten, så nu har jeg sagt op.

Så få fridage er i sig selv hårdt. Når så det foregår med bus og køreplanen passer så dårligt, at jeg bruger 3 timer om dagen på, at komme til og fra arbejde.  Så er der altså alvorligt underskud af timer. Det hele bliver ikke bedre af, at min fod igen igen er gået i stykker og jeg går på krykker og skal udredes for osteoporose.

Glutenfrie økologiske hurtigretter – en nem løsning i en travl hverdag

I sådan en periode er det virkelig svært, at få lavet noget ordentligt mad. Specielt når kæresten også er hængt hårdt op og køkkenprojektet er trukket ud, så der stadig mangler lister og alle de andre detaljer.  Min redning har været Glutenfrie økologiske hurtigretter – en nem løsning i en travl hverdag. Hurra for krydderblandinger til lasagne og chili con carne samt suppepulver.

Selvom en rigtig lasagne eller chili con carne egentligt ikke er svært at lave. så tager det tid at simre saucen færdig og gøre alle ingredienserne klar. Med de krydderblandinger jeg har fundet hos økovejen er det altså virkelig nemt og hurtigt, at lave en lækker og velsmagende lasagne eller chili con carne.

Økovejen kalder dem hurtigretter, fordi de er nemme og hurtige at lave. De har et fint lille udvalg af glutenfrie hurtigretter og færdigretter*.
De har også bageblandinger og mel fra Aurion i deres glutenfrie sortiment. Du kan se hele det glutenfrie sortiment.*

Tjek deres slik ud, de engelske vingummier smager vildt godt og har en rigtig god konsistens.

Glutenfri økologisk lasagne

Det er supernemt og hurtigt at lave lasagnen. Vi rev en squash og kom i kødsaucen og bag på posen står også et forslag til en grøntsagslasagne. Næste gang tænker jeg, at lave den som en vegetarisk lasagne med masser af spinat. Den smager virkelig godt og kæresten var helt vild med den.

Krydderblandingen er til 4 portioner, men med ekstra kød og grønt kan den fint strække længere.

Glutenfrie økologiske hurtigretter - en nem løsning i en travl hverdag

Glutenfri økologisk chili con carne

Det tager ikke mere end 15-20 minutter at lave chili con carnen. Den er en smule stærk og kæresten var meget begejstret for, at vi endelig har fundet en krydderblanding, som faktisk smager af chili. Hvis den er forstærk kan du bruge mælk i stedet for vand, det modvirker noget af det stærke.

Vi brugte mere kød, flere bønner og flere majs end angivet på posen. Og havde snildt mad til to dage, selvom vi spiste brød til. Hvis du serverer den med ris, vil den nok mætte endnu mere.

Glutenfrie økologiske hurtigretter - en nem løsning i en travl hverdag

Glutenfri økologisk hønsekøssuppe med nudler

Suppen her smagte dejligt, men der var ikke to portioner i den. Den er med nudler og der var da også ca 10 små bitte nudler i. Jeg spiste det hele selv og var stadig sulten bagefter. Jeg tog den med på arbejde og spiste den der. Vi har en lille kogeplade og et par gryder. Den tog under 15 minutter at lave og det er jo dejligt nemt og hurtigt.

Jeg kunne godt tænke mig at lave den igen og så komme flere nudler og måske nogle suppeurter i. Selve suppen smager godt og kraftigt nok til, at den kunne fortyndes lidt med ekstra fyld.

Glutenfrie økologiske hurtigretter - en nem løsning i en travl hverdag

Generelt

Instruktionerne står på tysk. Inde på hjemmesiden kan du finde ingredienslisten og vejledningen på dansk. Men hvis du er lige som mig, så tager du bare posen i hånden og går igang. Du går ikke lige på nettet og tjekker hvad du skal bruge eller hvordan det skal laves først. Det er jo hurtigrretter fordi det skal være nemt og hurtigt. Jeg er ganske habil til tysk men min kæreste måtte flere gange spørge: “hvad betyder….?” da han lavede lasagnen.

Problemet er, at der er meget få økologiske og glutenfrie alternativer og derfor kommer de fra forskellige lande og instruktionerne er på forskellige sprog. Det er dyrt at printe labels og betale en medarbejder for, at sætte dem på hver eneste krydderpose. Økovejen vil hellere holde prisen nede, så du har råd til mere økologi end bruge penge på, at sætte labels på.

Det kan jeg godt leve med, for priserne er gode. Det er også nogle lækre glutenfrie økologiske hurtigretter – en nem løsning i en travl hverdag. Desuden har Økovejen hurtig levering og god service.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *