Glutenfrie tortillawraps af majsmel

Print Friendly, PDF & Email

Da jeg elsker mexikansk mad, men simpelthen ikke vil give 35 kr for to wraps fordi de er glutenfrie, gik jeg igang med at undersøge, hvad det kræver at lave glutenfrie tortillawraps selv. Det er langt nemmere end jeg troede!

Når nu jeg skulle til det, så ville jeg gerne lave dem som man gør i Mexico, nemlig af majsmel og ikke hvedemel. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor, man ikke kan få dem af majsmel herhjemme, eller næsten ikke kan. Hvorfor vi her i vesten/europa altid laver vores egen version, gerne af hvedemel, af alt lækkert bagværk fra lande langt væk. Hvorfor er de originale ikke gode nok?
Nå men det kommer jeg nok aldrig nærmere en forklaring, så det er ikke værd at bruge tiden på. I stedet vil jeg vise jer, hvor nemt det er, at lave dem selv.

For at få det bedste resultat, har jeg valgt at købe noget majsmel, der er særligt velegnet til fremstilling af tortillawraps. Det kaldes Masa Harina og det forhandles i dk kun hos ChiliHouse i københavn. Det kan heldigvis bestilles hjem via nettet her: http://www.chilihouse.dk/shop/masa-harina-majsmel-1160p.html

Jeg har læst mig frem til at andre typer majsmel ikke kan bruges, da det har en hel anden sturktur og derfor opfører sig anderledes.

Jeg lavede dem til min mor og mig til frokost sidst jeg var hjemme, og hun var meget begejstret for dem. Så jeg håber at i bliver lige så glade for dem, som min mor og jeg er 😉

Glutenfrie tortillawraps

130 g majsmel
2 dl vand
1 tsk salt

Det æltes godt sammen og formes til små boller som rulles tyndt ud med en kagerulle. Wrappen steges nu på en tør varm pande på høj- til middelvarme til de er letgyldne på begge sider. Det er i kort tid, ½-2 minutter på hver side. Og så lægges de på en tallerken under et hårdtopvredet vådt viskestykke. De bliver alt for sprøde til at folde, hvis de ikke er dækket af at vådt viskestykke.

2014-03-26 13.26.49
Masa Harina majsmel
2014-03-26 13.41.20
Størrelse på den klump, der skal rulles ud.
2014-03-26 13.43.55
udrullet
2014-03-26 14.02.43
færdigbagt
2014-03-26 14.04.16
foldet om fyld
2014-03-26 14.04.24
Klar til at spise

De wraps du får ud af det kan bruges til quesadillas, tortillas, chimichangas, burritos, fajitas osv. Det er samme meltype man bruger til at lave sine egne tacos, så det kan man også lege med. De er dog nemmere, at få glutenfrie herhjemme og ikke med samme absurde prisforskel.

Som det ses, fik jeg lavet dem lidt for tørrre og de revnede en lille smule, da jeg foldede dem, men så kommer man bare lidt mere vand i. Jeg regenr med, at anskaffe mig en tortillapresse, da det vil lette arbejdet betydeligt og jeg så kan få pænere og mere runde wraps, men man kan sagtens klare sig uden.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

2 thoughts on “Glutenfrie tortillawraps af majsmel”

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *