Glutenfrie vafler med sødekartofler

Print Friendly, PDF & Email

Jeg planlagde som bekendt min venindes polterabend og stod for morgenmaden. Jeg besluttede, at lave en lækker og sund brunch, ja sund! Så jeg lavede disse glutenfrie vafler med sødekartofler og fuldkornshavremel. To hjerter til hver med en virkelig lækker og smagfuld rejesalat ovenpå. På dagen blev de serveret sammen med, salat, melon, små souffléer, lufttørret skinke, friskbagt brød, smør og græsk yoghurt med hjemmelavet glutenfri granola. Let og lækkert men samtidig sundt og mættende.

De glutenfrie vafler kan også bruges i en sandwich og er fantastiske, som fingermadder på farten. For at det ikke skal være alt for sundt, kan de også serveres med noget sødt til, som dessert. Kæresten har med stor begejstring afprøvet alle tre muligheder.

glutenfrie vafler med sødekartofler

Glutenfrie vafler med sødekartofler

375 g sødekartofler med kræl
2½ dl fløde/sojafløde eller cremet kokosmælk for en mælkefri version
2½ dl kogevand fra sødekartoflerne
½ tsk salt
1 tsk bagepulver
250 g glutenfri fuldkornshavremel

Skræl og kog sødekartoflerne til de er godt møre. Gem kogevandet! Kom sødekartofler, fløde, kogevand, salt og bagepulver i en skål og blend det til det er en glat dej. Kom nu havremel i og rør det godt sammen. Hvis dejen bliver lidt for tyk kan du tilføje mere kogevand, til den har den rette konsistens. Bag vaflerne uden fedtstof på den laveste temperatur på dit vaffeljern.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

2 thoughts on “Glutenfrie vafler med sødekartofler”

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *