Goody good stuff – release event for bloggere


Print Friendly, PDF & Email

Goody Good Stuff- nyt glutenfrit slikmærke

Goody good stuff er et nyt slikmærke på det danske marked. “Goody Good Stuff er vegansk, gluten-, laktose-, soja- og nøddefrit og Indeholder kun naturlige farvestoffer og aromaer. Halal og kosher-venligt.” Citatet her er taget fra pressemeddelelsen fra den danske distributør.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er glutenfrit i den forstand, at det overholder grænseværdien på 20 ppm. Der er faktisk ingredienser udvundet af hvede i, og det skuffer mig lidt. Man kan sagtens få de samme ingredienser udvundet af majs og samtidig opretholde alle de andre prædikater. Det havde gjort dem helt perfekt og naturligt 100 % glutenfri.

De tre varianter, der lanceres i Danmark smager rigtigt godt, har en dejlig blød og lækker konsistens og ser rigtigt flotte ud, med klare farver. Den lækre konsistens skyldes et nyt geleringsmiddel udvundet af planter, normalt anvendes gelatine, udvundet af collagen fra knogler og bindevæv i dyr. Jeg er selvsagt meget fascineret af dette nye geleringsmiddel, men vil spare jer for mit nørdeøjeblik 😉
I kan se deres officielle danske hjemmeside her

Som nogle har påpeget mangler der lakridser, der er indtil videre kun vingummier og skum i varekataloget. Men da det danske marked er interessant for goody good stuff, er der mulighed for at lakridser følger. Vi er jo lidt specielle hvad lakridser angår her i lille Danmark, der er ikke mange andre steder, hvor lakridser er så populære 😉
Indtil de lancerer lakridser, kan jeg fremhæve Johan Bülows lakridser. De er glutenfrie og noget af de mest lækre der findes. Da mange af dem er overtrukket med chokolade, er de desværre ikke også laktosefrie.

Det sælges pt. i Netto, Fakta og 7/11, men er på vej ind i alle supermarkedskæder.

Lanceringseventet, som var arrangeret af Pernille fra glutenfrimagi, var rigtigt godt. Der var nogle virkelig lækre gluten- og laktosefri vanillemuffins med små stykker slik i, som Pernille havde lavet. Opskriften finder i her

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gluten- og laktoserfrie muffins

Selvfølgelig var der smagsprøver af goody good stuff og lækker sorbetis, hvor man kunne drysse goody good stuff over. Billederne i dette indlæg er venligst udlånt af Pernille fra glutenfrimagi, da jeg ikke selv havde kameraet med.

Jeg fik netværket lidt med andre bloggere og netportalejere, snakket en masse om mad, det er jo en af mine passioner 🙂
Det var allesammen Odenseanske bloggere, og vi snakkede lidt om trægheden i vores store landsby, som så gerne vil være en storby. Der er en lille smule “Den grimme ælling” over Odense, byen prøver også nogle gange, at være noget, den ikke er, uden at indse sit eget potentiale. Heldigvis er tendensen til, “at der går Odense i den” på vej væk og det skjulte potentiale kommer til sin ret.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Introduktion og velkomst

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagsprøver

Det er synligt i maduniverset ved, at flere restauranter af varierende karakter dukker op. Og det glæder jo et madøre som mig 😀
Odense er en fantastisk madby og det er netop pointen bag en netportal, som en af de dejlige personer, jeg snakkede med, har. ontheplateodense er en portal, der anmelder og promoverer restauranter i Odense. Marie arbejder på at oprette en hjemmeside, men indtil nu findes den på facebook, instagram og twitter.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *