hjerteformet glutenfri rugbrødssandwich med lufttørret skinke, tomatpesto og radiser.

Print Friendly, PDF & Email

Den anden dag lavede jeg snackrugbrød med havregryn og besluttede at lave et brød i en lidt større flad form, så jeg kunne lave en glutenfri rugbrødssandwich. Man kan selvfølgelig også sagtens lave sådan en med to skiver rugbrød, men det ser bare sjovere og pænere ud med et helt lille rugbrød. Så har du også en over og en under “bolle” 😀

Jeg valgte at lave en sandwich med et ret simpelt fyld, så det er sådan set bare en variaton over en skinke og ost sandwich. Dog med en speciel pesto, en virkelig lækker skinke og en speciel ost, da jeg har svært ved at holde mig til standardprodukter. Salat og radise er det eneste grønt der kommer i, jeg gider ikke de sædvanlige tomat- og agurkeskiver, når jeg selv laver sandwich.

2015-07-22 14.30.02
Hjerteformet gulerodsrugbrød med tomatpesto
2015-07-22 14.32.30
Læg salat og lufttørret skinke på
2015-07-22 14.37.19
Læg en god ost og radiser skåret i stænger på og en god dressing eller mayonnaise på overen
2015-07-22 14.37.44
Lækker hjerteformet glutenfri rugbrødssandwich

Jeg brugte en håndskåret italiensk lufttørret skinke som jeg købte på internationalt marked, men en helt almindelig lufttørret skinke fra supermarkedet kan også gøre det 😉
Den pesto jeg brugte var Coops Smag og Behag pesto arrabiata med tomat og chili, og den er ret stærk. Så er sandwichen til børnenes madpakke, så er det nok en god idé at vælge en helt almindelig tomatpesto.
Osten jeg brugte var en hollandsk gedegouda med brændenælde og hvidløg, også fundet på internationalt marked, men den fås også hos velassorterede ostehandlere. Ellers er en almindelig gouda eller en god emmentaler ikke et dårligt valg.
Jeg brugte også en helt almindelig dressing baseret på cremefraice, temmelig mild, for at modvirke den skarpe chili fra pestoen. Hvis du vælger en mildere pesto kan du med fordel også vælge en dressing med mere smag.

Små glutenfrie sandwich rugbrød:

25 g gær
3 ½ dl lunkent vand
1 spsk honning eller sirup
1 spsk fiberhusk
1 stk groft salt
50 g hørfrø
50 g solsikkekerner
50 g boghvedeflager
50 g glutenfrie havregryn
50 g majsmel
50 g boghvedemel
1 spsk carobpulver (kan købes lige her)
150 g revet gulerod

Gæren opløses i vandet og honning, havsalt og husk tilsættes. Bland det grundigt og lad det stå i 5 minutter. Bland alle de andre ingredenser sammen i en skål og tilsæt det. Rør det hele godt sammen. Dejen fordeles nu i små smurte forme og overfladen glattes med vand og prikkes med en gaffel/nål. Hvis du smører formene får du en smuk gylden overflade, men de bliver også ganske fine uden smørrrelse. Stil det til hævning i 1½-2 timer og bag det i varmluftovn ved 175 grader i 40-60 minutter afhængig af din ovn. Er du i tvivl tages det ud og vippes ud af formen. Hvis det er færdigt vil det have en hård skorpe og lyde hult når du banker på det med en gaffel.

Havregryn kan skiftes ud med hirsegryn, hvis man foretrækker dem uden havresmagen og man kan tilføje græskarkerner, hvis man ønsker et grovere brød. Disse er lavet med revet gulerod og det kan selvfølgelig udelades eller erstattes med revet sødekartoffel, revet squash eller hakket spinat.

Små forme til sandwich rugbrød kan f.eks købes her.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *