Hotdogbrød – gluten- og mælkefrie


Jeg elsker en god hotdog med det hele, og jeg har savnet, at kunne få sådan én. Da jeg for nylig faldt over nogle virkeligt lækre pølser i Meny, besluttede jeg at vi skulle have hotdogs. Og så måtte jeg jo igang med at bage 🙂

2015-12-14 19.33.07

Man kan faktisk glemme, hvor godt noget smager. Det er ret lækkert at opleve på ny hvor lækker en hotdog kan være 😉

Denne er med nogle lækre røgede røde pølser, hjemmelavet remoulade, hjemmesyltede agurker, en god stærk sennep, en røget ketchup, glutenfrie ristede løg og selvfølgelig friskhakkede rå økologiske løg. En hotdog i luksusklassen!

Lækre og luftige  glutenfrie hotdogbrød.

5 dl lunken vand
50 g gær
20 g husk
2 æg
½ dl olivenolie
1 tsk salt
1 spsk sukker
½ tsk kardemomme
100 g fuldkornshavremel
400 g glutenfri lys mel eller melblanding, jeg brugte Farina fra Piaceri Mediterranei.
olie til bord og fingre
1 æg til pensling

Opløsgæren i det lunkne vand, tilsæt husk, pisk det godt sammen og lade det stå i ca 5 minutter.
Pisk olie og æg i og kom mel og krydderier i. Kør det hele på køkkenmaskinen, til det er en sammenhængende lidt klistret dej. Lad det hæve i 30 minutter og tag den ud på et bord med lidt olie på, del den i 12 og form hotdogbrødene med lidt olie på fingrene. Lad hotdogbrødene efterhæve i 30 minutter. pensl med med æg og bag dem ved 190 ºC i 20-25 minutter.

2015-10-20 21.15.25

Før bagning

2015-10-20 21.49.26

Frisk ud af ovnen 🙂

Hvis du gerne vil have den mere firkantede form, så de står bedre, kan du lægge dem tættere, så de vokser sammen. På den måde får de en flad side, der hvor man knækker dem fra hinanden.

Brødene kan fint fryses ned og tages op og lunes når de skal bruges, så man altid lige har til hjemmelavede hotdogs i fryseren 😀

Opskriften her giver også nogle skønne burgerboller, hvis du former dem som store flade boller og drysser dem med sesamfrø.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *