Hvorfor har vi forskellig følsomhed overfor gluten?


Print Friendly, PDF & Email

Forskel i sensitivitet

Nogle kan sagtens indtage de produkter, der indeholder lidt gluten, men holder sig under 20 ppm grænseværdien. Andre reagerer på de mindste spor og kan ikke indtage noget, der bare er lavet i samme rum, som noget med gluten. Hvorfor denne forskel?

Selvom processerne, der renser et produkt for gluten, fuldstændig udelukker tilstedeværelse af proteinerne, oplever nogle, at de reagerer på det. Årsagen er at immunforsvaret genkender noget i produktet, som værende tæt nok på strukturen på proteinet til, at det medfører en immunreaktion.

Uanset hvor rent et produkt er, kan der være rester af dele af proteinet, og det kan være nok til at medføre reaktioner. Det er temmelig komplekst, men immunforsvaret genkender kun en del af et protein og hvis den del er intakt, selvom proteinet er ødelagt, kan det udløse en immunreaktion. Dvs hvis man undersøger hvad indholdet af proteinerne er, siger testen under detektionsgrænsen (aldrig nul). Men det er hele proteiner, alle stumperne efterladt af renselsesprocessen, er ikke talt med.

Hvorfor genkender dit og mit immunforsvar så forskellige dele af glutenproteinerne?

Kort og meget simplificeret forklaret. Immunforsvaret består af nogle højt specialiserede celler, som genkender former på overfladen af celler og molekyler. På den måde ved de hvilke celler og molekyler, der er vores egne og hvilke der kommer udefra. De udefrakommende molekyler vurderes løbende, for om de er farlige eller ufarlige og normalt er immuncellerne meget gode til at skelne.

Men nogle gange sker der en fejl og et ufarligt molekyle genkendes som farligt. I dette tilfælde er det gluten, som i sig selv er ganske ufarligt. Det er i første omgang én immuncelle, som begår fejlen og markerer en form på overfladen af gluten, som farlig. Den lærer dog hurtig andre immunceller, at det her skal væk, det er farligt. At det så har den uheldige bivirkning, at tarmene skades, er ikke noget immunforsvaret skal tage hensyn til. Immuncellernes opgave er at fjerne skadelige fremmede molekyler og celler uanset prisen.

Vi bliver så ved med, at komme gluten ind i systemet, indtil vi opdager, at det er dét som gør os syge. Jo længere tid vi gør det, jo flere af formerne på overfladen af gluten genkender immunsystemet. Jo flere dele af proteinet angribes samtidigt. Deri ligger en stor del af forskellen på følsomheden, hvor éffektivt genkender immunsystemet gluten, hvor mange forskellige dele genkendes og hvilke. Det er helt tilfældigt og bestemt til dels af hvilken immuncelle, som først begik fejlen og hvor aggressivt dit immunforsvar har angrebet gluten. 

Immunforsvaret kan også godt genkende andre molekyler end de proteiner, der udgør gluten, specielt sukkermolekylerne glucose, dextrose og maltodextrin. Det kan skyldes, at glutenproteinerne er glycoproteiner, dvs. at der sidder sukkermolekyler på overfladen af proteinet. Hvis disse sukkermolekyler er en del af det dit immunforsvar genkender, så kan tilstedeværelsen af sukkermolekylet betyde, at dit immunforsvar aktiveres. 

Krydsreaktioner

Det ses også at man krydsreagerer med visse ting, så nogle oplever problemer ved indtag af eddike i enhver form, mange former for ren alkohol, som er fremstillet af korn oprindeligt og endda kaffe eller alkohol generelt
Derfor råder man folk til at passe på med disse ting. Nok mest fordi det er noget man ikke selv ville kunne regne ud. I hvert fald ikke uden dybere kendskab til immunforsvaret og kemien bag f.eks glukosesirupfremstilling, whiskeydestillering eller enzymatisk fjernesle af gluten. Så der er risiko for, at mange ikke sorterer det fra, hvis de reagerer på det, fordi de ikke kan finde ud af, hvad det var de reagerede på.

Du kan prøve dig frem og vurdere om din krop reagerer og så vælge det fra eller til, alt efter hvordan du selv har det.
Kroppens processer følger et mønster for alle mennesker, men der er variationer. Og selv med den samme sygdom, reagerer alle ikke ens eller lige meget. Så du skal altid mærke efter i dig selv, hvordan din krop reagerer. Nogle kan spise det uden problemer, andre kan ikke.

Når det ikke er cøliaki

Ud over cøliaki anderkendes det efterhånden at nogle reagerer på gluten af andre årsager. Det kaldes sensitivitet eller intolerance. Når det kommer til glutenintolerance eller glutensensitivitet, så er billedet noget mere kompliceret og der er mange ubekendte. Når man ikke ved hvorfor man i først omgang oplever en reaktion, er det meget svært at forklare hvorfor den for nogen er kraftigere end for andre. Der forskes heldigvis i emnet, så hver dag opnås større viden og kendskab.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *