Hvorfor SPIS! Odense Food Festival her på bloggen?

Print Friendly, PDF & Email

Da jeg stod op i morges, mærkede jeg behovet for at skrive et indlæg om, hvorfor jeg har været så optaget af SPIS! festivallen. Så jeg bagte en håndfuld glutenfrie croissanter, bryggede en kop te og satte mig til computeren.
Flere har spurgt hvad insekter, film om veganisme, foredrag om bæredygtighed og et madmarked med lokalt producerede fynske specialiteter har med det glutenfrie liv at gøre.

Svaret er ikke rigtigt noget…. og så alligevel.
Når man får en diagnose med en fødevareintollerance/-allergi, bliver man tvunget til, at læse bag på alt og tage stilling til alt, før man kommer det i munden.
I den process er nogle ting gået op for mig.

For det første; jeg har opdaget, at de produkter jeg har undegået, fordi jeg syntes de smagte forkert og var dårlig kvalitet, er dem med tilsat gluten. Det skyldes til dels, at jeg er vokset op med hjemmelavet mad helt fra bunden. Kødet kom fra dyr vi selv havde på marken, grønt var noget farmor dyrkede, vi samlede bær og frugter og syltede selv og så fremdeles. Det påvirker smagsløgene, så de ikke ønsker ting, som er for forarbejdede og indeholder for mange forskellige ingredienser af forskellige oprindelse. Men det skyldes også at min krop helt ubevidst har vidst, at det her er ikke godt for mig. Så den har fortalt mig det gennem smagen. Det er smagens fineste opgave at forhindre, at vi spiser giftige ting, så når det reelt er gift for mig, har den tilpasset.

For det andet; så blev jeg mere og mere opmærksom på hvad jeg kom i munden, f.eks min aversion mod renset hvedestivelse. Hvorfor gennemføre en process som ødelægger og fjerner næringstofferne fra et produkt. Når der er så mange andre alternativer, som ikke skal forarbejdes til ukendelighed, for at være glutenfrie. De er det naturligt. Hvad er formålet? At tjene penge, intet andet. Selv med den ekstra udgift det er, at rense hveden for gluten, så der kun er hvedestivelsen tilbage, er det stadig billigere end rismel eller sorghummel. Får vi som forbrugere glæde af den lavere pris? Nej det gør vi ikke, producenten får en højere avance.

Jo mere jeg tænkte over det, jo mere så jeg en sammenhæng mellem de to punkter. Jeg kan bedst lide det, som er højere kvalitet, fordi mine smagsløg ved hvad der er sundt og usundt. Og jeg er blevet opmærksom på hvad min mad indeholder og ikke mindst hvor den kommer fra.
Jeg har opdaget, at de produkter mine smagsløg vurderer gode, ikke er proppet med fyldstoffer, som mel. Jeg har opdaget, at når det gælder grønt, så er de lokale økologiske varer smagsmæssigt bedst, ikke dem fra sydamerika eller afrika (chokolade, citroner og andre eksotiske produkter undtaget selvfølgelig). Jeg opdagede for år tilbage, da der begyndte at komme økologisk mælk fra mindre mejerier, at jeg jo godt kan lide mælk. Jeg har levet det meste af mit liv, med den vildfarelse, at jeg ikke kunne lide mælk, det smagte af jern. Men nu ved jeg, at det er fordi jeg kan smage homogeniseringsprocessen, som smadrer smagsmolekylerne i mælken sammen med mælkefedtet. Samt at mælk fra køer på græs smager af langt mere og langt bedre.

Jeg har også opdaget at min smagssans nok er langt mere fiintunet end så mange andres. For jeg kender meget få andre, som kan smage forskel på mælk på den måde eller forskel på sennep med og uden lidt hvedemel. Desuden kunne jeg gætte alle deres smagseksperimenter hos Smag for Livet på SPIS! madmarkedet 😉

Pointen er at jeg er blevet langt mere opmærksom på hvad jeg kommer i munden, og derfor er bæredygtighed, dyrevelfærd og lokale produkter blevet meget mere relevant for min livsstil. En festival som SPIS! med så meget fokus på netop de ting, måtte jeg simpelthen bare deltage i.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *