Jeg har lukket min indre rejseblogger ud!

Print Friendly, PDF & Email

Gæsteblogger hos Bloggers by Heart

Jeg er blevet en del af fællesskabet Bloggers by Heart. I fællesskabet har jeg valgt at registrere mig som både madblogger og rejseblogger. I den forbindelse har jeg udgivet et gæsteindlæg på deres blog. Det er et indlæg om min rundrejse i Marokko, hvor du kan læse om Marokkos smukke natur og spændende byer.

Læs Marokko – meget mere end Marrakech på bloggers by heart.

rejseblogger

I Teklas Køkken snakkes der om meget mere end mad. Mine rejser er én af de ting jeg meget gerne vil fortælle om. Med masser af billeder selvfølgelig. Det er en kæmpe inspiration at være kommet med i Bloggers by Heart. Jeg får så meget konstruktiv feed back på mit arbejde, både på bloggen og på de sociale medier.

Det at skrive det indlæg for Bloggers by Heart har hjulpet mig med at finde mit visuelle udtryk til mine rejseindlæg. Derfor vil mine rejseindlæg blive udgivet igen efterhånden som de bliver opdateret med det nye look.

Hvad betyder det for Teklas Køkken

Jeg vidste godt, at mine rejser tænder lys i mit sind og mine øjne. Men jeg har jo en madblog ikke en rejseblog. Lise fra bloggers by heart har overtalt mig til, at lukke min indre rejseblogger ud. Lade være med at gemme rejseindlæggene væk under samtalekøkkenet. Så nu får de deres egen kategori: “Teklas Køkken på eventyr”.

Grunden til at jeg skiftede navnet fra Glutenfri for begyndere til Teklas Køkken, var jo netop for, at jeg kunne brede mig ud over den meget snævre niche. Sprede vingerne og få mere luft under dem, så jeg kan flyve.

Maden her vil fortsat være helt naturligt glutenfri, for jeg lever glutenfrit. Jeg vil stadig skrive om glutenfrie spisesteder herhjemme eller ude i verden. Glutenfri bagning er stadig en stor passion for mig og jeg arbejder hver dag, på nye og bedre opskrifter.

Men resten af Tekla, eventyeren, læsehesten, gør det selv kvinden og den kreative sjæl skal også have plads. De skal også være med her i Teklas Køkken, hvor du bliver budt indefor og hvor jeg deler det hele med dig.

Alt sammen for at skabe balance

Kan du huske i januar da jeg fortalte at i 2018 skulle ordet balance guide mig? Alt det her er en del af den process.

I en balance er der altid to ting overfor hinanden. De to ting står på en vippe og kunsten er at skabe balance, så vippen er vandret og ingen af siderne er for tung eller for let. Nogle gange skal du tage noget væk og andre gange tilføje noget, for at få vippen vandret. Kunsten har for mig været, at finde ud af hvad der skulle væk og hvad der skulle tilføres.

Ofte er ting forbundet og hvis du fjerner noget, så er der også automatisk noget andet, som følger med. Noget du ikke vil/kan undvære og så må du tænke dig grundigt om. Virkelig kigge dybt og se på hvorfor du ikke kan/vil undvære dét.

Jeg har taget nogle gode skridt frem mod, at skabe balance i alle dele af mit liv. Og rejser er vigtige for mig, de tilfører en masse ny energi, som jeg har brug for. Både selve rejsen, men mindst lige så meget, at genopleve den, når jeg fortæller dig om den.

Skynd dig ind på Bloggers by Heart og oplev Marokko sammen med mig!

 

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *