Juni bringer gode oplevelser


Print Friendly, PDF & Email

Juni er her allerede og jeg er slet ikke klar til, at vi allerede rammer den 6. måned af 2017, halvdelen af året er gået! Hvor blev det af? Hvem har stjålet et halvt år?
Når jeg lige er kommet mig over, at tiden igen er løbet fra mig. Er der mange ting i Juni som jeg glæder mig til.

  • Den årlige pinsefrokost sniger sig lige ind i Juni
  • Barnedåb ved at par gode venner
  • Copenhell!!
  • Club Aalborg aften på en ny restaurant – og der er to at vælge mellem denne gang……..

Den årlige pinsefrokost

Jeg afholder en årlig pinsefrokost. Det er min legeplads for mad til gæster og jeg går all in. Sidste år mente en af gæsterne, at jeg serverede enhjørning, fordi det var så overdådigt. Forrige år ville han bare gerne spise sovsen med en ske og  jeg glæder mig til, at se om jeg kan fremprovokere lign. udbrud i år.

Barnedåb hos gode venner

Der er børneboom i min omgangskreds og i juni skal vi til barnedåb hos et vennepar. Det bliver helt sikkert en skøn dag, det er en fantastisk lille familie.

Copenhell

Ud over, at jeg jo elsker musikken, så er det i vikingetøj og jeg får lov til at udfolde mig og skal lave mad til 85 vikinger. Mit hold udvides til 5 personer, vi får stadig travlt, men forhåbentligt ikke helt så travlt som sidste år. To af dem der kommer på holdet er italienere og den ene taler, så vidt jeg ved ikke engelsk. Så jeg er gået igang med, at genopfriske mit italienske. Det er jo snart 20 år siden, jeg havde italiensk i gymnasiet og der er ikke meget, som stadig sidder fast 😉
I år skal jeg høre System of a Down, Europe, Myrkur, Huldre og en hel masse andre.

Club Aalborg igen

Har i opdaget at jeg er fan? Jeg synes det er et fantastisk tiltag og 35 kr om måneden er småpenge. Jeg henter dem hjem mange gange hver eneste måned. Bor du i Aalborg, så kig lige på det. Jeg vil selvfølgelig deltage i deres club aften igen i juni, hvis det er muligt. Men datoerne for de tidligere club aftener giver anledning til, at frygte det falder sammen med Copenhell.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *