Lækre luftige glutenfrie pitabrød 2


Glutenfrie pitabrød, som laver en god luftlomme, så man kan fylde dem godt op med lækre sager. I gemmerne havde jeg en virkelig lækker opskrift på pitabrød med hvedemel, de er så nemme og bliver bare perfekte hver gang. Jeg har arbejdet på, at lave den opskrift om til glutenfri. I kan læse mere om hvilke overvejelser, jeg gør mig, når jeg laver en glutenfri brødopskrift ud fra en almindelig brødopskrift.

Pitabrød hænger uløseligt sammen med sommer for mig, de er en virkelig lækker frisk frokost eller en let madpakke. De kan også bruges som pitachips, hvor man skærer pitabrød i mindre stykker, sprødrister dem og spiser dem med en lækker dip. Det sidste er på listen over ting, som skal serveres til årest pinsefrokost, hvor jeg laver glutenfri vegetarisk tapas.

Pitabrød-04-4

Glutenfrie pitabrød

275 g glutenfri fuldkornshavremel
100 g fuldkornsrismel
50 g fuldkornsmajsmel
100 g kartoffelmel
175 g fint rismel
25 g gær
8 dl lunkent vand
20 g husk
2 tsk salt
2 tsk sukker
2 spsk olivenolie eller anden madolie

Bland de forskellige meltyper godt sammen i en skål og stil skålen til side. Opløs gæren i vandet og afvej husk i en lille skål, kom 60 g melblanding i samme skål og bland det sammen med husken. Pisk husk/melblandingen i din opløste gær og stil skålen overdækket ved stuetemperatur i 15 minutter. Kom salt, sukker, olivenolie og resten af melblandingen i og ælt det godt sammen på maskine.
Stil dejen til hævning ved stuetemperatur i 1 time. Tag dejen ud og ælt den igennem på et bord drysset med lidt rismel til den slipper. Del den i 12 stykker og rul dem ud i ½ cm tykkelse på et rismelsdrysset bord. Læg pitabrødene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ½ time. Pitabrødene pensles med vand før de bages i 10 minutter ved 250 ºC.
Vær opmærksom på, at de ikke tager for meget farve, da de nemt bliver for sprøde i skorpen og knækker, når man kommer fyld i.

Disse pitabrød er fryseegnede og bliver som nybagte hvis de opvarmes direkte fra frost.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 thoughts on “Lækre luftige glutenfrie pitabrød

  • Bea

    Tak for den gode opskrift!
    Jeg lavede dem her til aften, og de smagte perfekt OG var nemme lave.
    Super til en omgang græsk souvlaki med tzaziki.
    Endnu engang tak.

    • Tekla Indlægsforfatter

      Tusind tak for de søde ord Bea.
      Jeg laver dem selv næsten én gang om måneden, de bare er så lækre, så de ryger hurtigt 😉