Glutenfri bagning – lave en god kageopskrift om til glutenfri

Print Friendly, PDF & Email

Du savner den der eminent gode kage, du har en gammel familieopskrift på, men den er jo bagt med hvedemel og indeholder gluten. Det kan også være, at du skal holde fødselsdag for familien og gerne vil forkæle dem med deres favoritkage. Der findes bare ingen glutenfrie opskrifter, der bare ligner lidt. Du må smøge ærmerne op og lave en god kageopskrift om til glutenfri. Kager er heldigvis ret taknemlige, at arbejde med i den henseende. Brødopskrifter kræver lidt mere og det tager jeg en anden dag i et andet indlæg.

2014-04-08 16.04.10
Glutenfri chokolade-karamelkage

Første skridt: hvedemel skal erstattes med et glutenfrit alternativ.

Det kan gøres på flere måder:

  1. Du kan erstatte hvedemel i kageopskriften med en færdig melblanding, du er fortrolig med.
  2. Du kan lave din egen melblanding, du bruger til kager.
  3. Du kan sammensætte de anvendte meltyper individuelt til hver opskrift.

Den første løsning er selvfølgelig den nemmeste, og den kan du bruge til kage med stor succesrate. Jeg selv har bare ikke fundet en melblanding, som jeg synes er god nok. Mange af dem er komplekse, men en del af dem er ret simple, og så kan jeg lige så godt selv blande ris og majsmel. På den måde kan jeg også sikre mig, at kvaliteten af majs og rismel er som jeg vil have den. Ofte bruges der nemlig ikke fuldkorn til melblandingerne, og da den glutenfrie kost normalt gør det svært at få nok fuldkorn, er det en god idé også at bruge fuldkorn til kager.

Ofte er det ganske simpelt at vælge en glutenfri mel og bruge den. Ren rismel, hirsemel eller lign.

Jeg har opskrifter både med færdige melblandinger og med individuelt sammensat mel her på bloggen, men vil helt sikkert fremover arbejde frem mod, at have flest med individuelt sammensat mel. Jeg synes det fungerer bedst.

2014-02-27 17.40.53
Gluten- og laktosefrie hindbær-rabarbersnitter 

Andet skridt: Du skal vælge en strukturgiver

Find ud af, hvilken strukturgiver du foretrækker til kage. Til helt almindelige formkager, er det ikke så meget der skal bruges, men konsistensen bliver bedre af en strukturgiver. Til f.eks. kanelsnegle eller andre kager, hvor dejen skal rulles ud og arbejdes med, skal der mere til. For at gøre dejen nemmere, at arbejde med, skal der næsten samme mængde i som i brød. Her skal du kigge grundigt på lign. opskrifter og se hvilke mængder, der er brugt. Research er et nøgleord i omdannelsen af en opskrift.

001
Glutenfrie fastelavnsboller

Tredje skridt: afprøv om det du er nået frem til virker og juster, hvis det ikke gør.

Det kan tage noget tid, så lad være med at, begynde dagen før du gerne vil servere kagen 😛
En vigtig ting at huske er, at afveje melprodukter på vægt og ikke med afmåling i dl, skeer eller lign. Glutenfrit mel pakker sig meget anderledes end hvedemel, så hvis man tager samme antal dl, kan man nemt få for meget. Brug en omregner, evt. denne, hvis originalopskriften er i dl. Pas på med skalering af glutenfrie opskrifter, lav hellere to portioner dej separat, end én portion med dobbelt ingredensmål. Glutenfrit mel opfører sig anderledes, og det kan gøre, at væskemængden ikke passer ved skalering.

IMAG0460
Glutenfrie pebernødder, glutenfrie klejner, glutenfrie skumfiduser og glutenfrie havregrynskugler

Fjerde skridt: Gør kagen til din!

Selvom mormors opskrift er perfekt, så er det altid vildt svært at få den til at smage og se ud, som når hun bagte den. Ved at bytte noget ud eller tilsætte noget ekstra f.eks krydderier, kan man gøre den til sin egen.

Det er valgfrit selvfølgelig, men jeg bruger det her på bloggen. Det er lidt for nemt at tage en opskrift og bytte hvedemel ud med glutenfrit mel og kalde det min opskrift, synes jeg.

Indlægget her er inspireret af en af mine yndlings glutenfrie bloggere: Glutenfree Girl and the chef. Hun har nogle bageguides, som har hjulpet mig meget. Jeg har her taget de vigtigste lektioner med samt krydret det med mine egne ord og oplevelser.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *