Let frokost med artiskokhjerter og parmesanost i svøb af lufttørret skinke


Jeg har ofte ikke brug for ret meget mad til frokost, noget let og friskt kan gøre det. Det betyder også at min frokost og madpakker sjældent har været baseret på brød, en halv skive rugbrød og jeg er mæt. Jeg foretrækker at få en masse grønt i stedet og så er jeg jo livsnyder og vil gerne forkæle mine smagsløg 🙂

Disse små pakker med artiskokhjerter, parmesanost og lufttørret skinke er perfekte som tilbehør til aftensmaden, de gør sig fantastisk til retter med kylling eller svinekød. De fungerer også fint som en lækker lille forret eller aperitif.
Jeg har lavet dem mange gange og de er lige så lækre kolde dagen efter og er gode i madpakken, de kan også lige lunes hvis man har mulighed for det.

2015-06-05 13.41.10

Artiskokhjerter og parmesanost i svøb af lufttørret skinke

Denne gang lavede jeg bare lige to til mig selv til frokost, havde et glas artiskokhjerter og et par skiver lufttørret skinke og min sædvanlige Pecorino Romano ost i køleskabet og så var dagens frokost klaret.
Pecorino Romano er jo ikke rigtigt en parmesan ost, den skal jo laves i regionen parmigiano for at man må kalde den det, men det er en tør, saltet langtidslagret ost, med en karakteristisk smag. Den er lavet af fåremælk fremfor komælk og det giver en helt speciel smag, som mange sikkert ikke bryder sig om, men som jeg virkelig sætter pris på. Man kan bruge en rigtig Parmigiano Regiano, den mildere Grana Padana eller f.eks en prima donna.

Jeg brugte
2 skiver lufttørret skinke
2 artiskokhjerter i olie
2 skiver Pecorino Romano
10 cherrytomater
4 radiser

Læg en skive lufttørret skinke ud og placer artikskokhjertet samt en skive ost på den. Rul skinken omkring og læg det hele på en bageplade eller rist beklædt med bagepapir. Bag det ved 200 grader i 10 minutter.
Jeg serverede med cherrytomater og radiser, men man kan jo vælge hvilke grøntsager man foretrækker.

2015-06-05 13.30.31

Sådan samles pakkerne

Jeg skar skiver af pecorinoen med en urtekniv, ca 2 mm tykke.

2015-06-05 13.31.06

Læg rullerne så samlingen af skinken er under dem.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *