The Watchmaker of Filigree Street

I Maj så jeg frem til


Jeg glemte helt, at skrive om, hvad jeg så frem til her i Maj. Var godt og grundigt stresset der i slutningen af April og starten af Maj. Jeg kan stadig mærke, at det sniger sig ind på mig. Alt det jeg ikke har fået gjort færdigt, som ligger og tynger på skuldrene.
Men Maj har ellers budt på mange gode ting, som jeg selvfølgelig vil dele med jer.

  • 80 års fødselsdag på Højslev kro
  • Internationalt melodi grand prix
  • Nordjysk Mad på Applaus med min søster
  • Lille get-away i lånt kolonihavehus i Odense

80 åers fødselsdag på Højslev Kro

Det er en af den type begivenheder, som godt nogle gange kan være lidt anstrengende. Store familiebegivenheder i svigerfamilien ikke mindst. Men fødselaren og hendes mand er sådan nogle afslappede og hyggelige mennesker. Maden ville helt sikkert også være i top Højslev Kro er kendt for at have en høj kvalitet og de skuffede ikke.  Når man har en fødevareintolerance/-allergi, er der altid lidt reservation, man ved aldrig helt hvordan de tackler det. Her var det buffet og der var da nogle ting jeg måtte gå udenom, brødet og de indbagte rejer f.eks. Men der var alligevel så meget, at jeg ikke kunne nå at smage det hele.

Internationalt melodi grand prix

Det skuffede lidt da en af mine yndlingsting er værtindernes kjoler og mange skift. Når der kun er mandlige værter mangler den dimension lidt. Altså de skiftede også tøj og havde deres andel af glimmer palietter. Jeg må også sige, at de optrædendes udseende var langt mindre underholdende i år. Meget smukke og klassiske kjoler på kvinderne langt hen ad vejen og også meget stilet og klassisk look på de mandlige deltagere. Et enkelt hold i hawaiskjorter og en mand med et hestehoved var den vildeste udskejelse. Det er ellers en af de ting det internationale melodi grand prix er kendt for, afsindige kostumer og sceneshows. Underholdningsværdien har ændre sig, i kraft af at musikken træder mere i fokus, når der ikke foregår alt muligt rundt om deltagerne. Nogle ting var næsten for simple, deriblandt det danske bidrag, der var tydeligt korsangere med, men de var ikke med på scenen. Og det var synd, både for dem og for helheden – de manglede på scenen. Vi ville gerne have inviteret gæster og lavet en aften ud af det, men det var samme dag som den 80 års fødselsdag. Så vi hyggede bare stille og roligt med en enkelt ven og et godt glas rom.

Nordjysk Mad på Applaus

Nordjysk Mad sætter fokus på nordjyske råvarer tilberedt af nordjyske kokke. Tidligere på året, var der en konkurrence, som de nordjyske restaurationer kunne deltage i, hvor de 5 bedste blev udvalgt til Nordjysk mad. D. 13 maj blev der afholdt torvedag, hvor man kunne møde de 5 restauranter og leverandørerne. Og så var der to dage med restauranternes bud på en 5 retters menu med nordjyske råvarer. Jeg valgt Applaus, fordi den var i toppen af min liste over restauranter i Aalborg, som skal opleves. I husker nok at Applaus også var på listen i April, så jeg har nu besøgt stedet to gange og jeg er vildt imponeret. Jeg købte billet til Nordjysk Mad på Applaus, før jeg fik muligheden for, at besøge Applaus med Club Aalborg. Ellers kan det godt være jeg havde valgt en anden af de 5, så jeg kunne krydse en restaurant mere af listen.
De håndterede min glutenintolerance til et 13 tal. Det er passende her at genoplive den karakter. Min søsters kommentar siger det hele. Normalt får du en lidt skrællet version, af det vi andre får, her får du det bare i en lidt anden version. Der blev ikke gået på kompromis.

Get-away i Odense

Lige nu sidder jeg i kolonihaven og nyder livet og roen. Her har jeg ikke 20 projekter om ørerne, som jeg ikke har gjort færdigt. De er hjemme og lige nu kan jeg ikke gøre andet end nyde stilheden og fokusere på de opgaver jeg har valgt at tage med. For det er ikke ren hygge, der skal skrives og laves blogarbejde.
Kæresten havde bedt mig reservere denne weekend, fordi han gerne ville invitere mig på kærestehygge. Desværre var han for sent ude til de kroer, han havde besluttet var gode nok. Så måtte vi improvisere lidt og jeg besluttede, at tage et par vagter på Kansas nu weekenden var fri og overvejede også et kursus i Vejle til food photography festival fredag. Så jeg lånte et kolonihave hus fra torsdag til søndag og så har vi romatisk get-away i kolonihaven i stedet for på en kro og han er gæstebartender på Kansas lørdag aften.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *