Nørregade – en overset perle i Aalborg med fantastiske små butikker

Print Friendly, PDF & Email

Nørregade Aalborg

På fredag er der en stor åbningsfest for Nørregade. Den del af gågaden, som kendes på at biblioteket ligger dér og så er der vist nok også nogle butikker. Sådan svarer mine venner heroppe i hvert fald altid, når jeg endnu engang har shoppet mig fattig.
Jeg forstår det ikke, det er dér de bedste butikker ligger. De små skæve steder, med alle de sjove og anderledes ting. Det sidste års tid har den været gravet op og til tider ret ufremkommelig. Så butikkerne har haft det hårdt, og det er så ærgeligt. Men nu er arbejdet ovre og gaden har fået et velfortjent løft, og er nu mere koblet sammen med resten af gågaden.

I anledning af den officielle åbning på fredag har jeg været et smut forbi flere af mine yndlingsbutikker i Nørregade. En undskyldning for at købe liiidt flere ting. Tag et kig indenfor sammen med mig.

Moberg

En perle af en interiør forretning. Den lå på Boulevarden før og jeg var frygteligt bange for, at den var lukket, da den ikke var dér længere. Men heldigvis var den bare flyttet.

 

 

De 4 Årstider

Jeg opdagede den til jul forrige år og jeg har elsket den siden. Til jul har de det smukkeste julepynt og resten af året er der skiftende udvalg af interiør.

The Good Life Society

Engelske tehuse er altid hyggelige og The Good Life Society er ingen undtagelse. Der får du te og kager, som får mundvandet til at løbe – ja de har også lidt som er glutenfrit! Desuden sælger de bøger og specialiteter fra England. Atmosfæren er fantastisk og jeg nyder at sidde dernede og kigge ud på bylivet eller sludre med en god veninde.

Friis shoppingcent

Lige nu er der ikke adgang til Friis fra Nørregade, for de er ved at bygge om. Men jeg elsker at være i Friis, der er så rart og de har lavet de mest charmerende små hjørner. Når ombygningen er færdig, kommer der til at være en Magasin i den del ud mod Nørregade. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Magasin var mit go to sted i Odense og jeg savner det. Salling kan basalt set, det samme som magasin og Salling Super er uundværlig for en foodie som mig. Men det bliver nu godt at få Magasin til byen også.

Chat Noir

Er du til Steam Punk, Goth, Pin Up. Rockabilly eller alt derimellem så er Chat Noir butikken for dig. Jeg købte min smukke nytårskjole derinde sidste år, en pencil pin up style kjole i sort satin med roser i halsudskæringen. Hun har endda alleredestartet tilbudene til i morgen nu!

Butikken var desværre lukket den dag jeg var derinde for at tage billeder, men i kan kigge på facebooksiden lige her.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *