Ostesouflé med grønkålssalat

Print Friendly, PDF & Email

For nogle år siden skulle jeg lave en brunch for hele familien og jeg ville gerne gøre noget lidt specielt ud af det. Jeg synes at scrambled eggs nogle gange bliver lidt fladt og kedeligt, så jeg ledte efter andre måder at lave æg til mange mennesker. Jeg fandt en ostesouflé og det var et hit. Siden har jeg haft den som en integreret del af min brunch. Nu får den lov til at avancere til aftensmad som en ostesouflé med grønkålssalat. Denne ostesouflé med hamburgerryg og to forskellige oste smager helt fantastisk. server den evt med en skive langtidshævet glutenfrit brød.

Dette er også mit bud på Ost – til brinner til madbloggerudfordringen 12.

brinner-3

Ostesouflé med hamburgerryg

6 æg
1 dl creme fraiche
100 g lagret havarti
100 g kogt hamburgerryg (helt stykke)
Friskkværnet peber
30 g  parmesan

Pisk æg og cremefraiche til det er jævnt. Riv havarti og hamburgerryg groft og bland det i æggemassen. Krydr rundhåndet med friskkværnet peber. Hæld æggemassen i et fad. Riv parmesanen fint, gerne på en grater og drys den over soufléen. Stil soufléen ind i en 200 °C varm ovn og bag den i ca 40minutter. Den skal være flot gylden på overfladen.

Grønkålssalat med æble og lagret havarti

3-4 blade grønkål
1 spsk hindbæreddike
2 spsk jornøddeolie
friskkværnet salt og peber
1 spsk hele boghvedekerner
1 æble
20 g lagret havarti

Skyl og hak grønkålen meget fint. Bland eddike og olie og krydr med salt og peber, pisk det sammen til en tyk viaigrette. bland nu det finthakkede grøntkål med vinaigretten så alt grøntkål er dækket. Lad det stå og trække på køl i 30 minutter. Rist boghvedekernerne på en tør pande til de tager let farve og stil dem til afkøling. Skær æblet ud i tynde både og skær osten ud i små tern. Umiddelbart før servering blandes æble og ost med grønkålen og boghvedekernerne drysses over.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *