Portobelloburgere; Glutenfri, Lav-Carbo og LCHF

Print Friendly, PDF & Email

Portobelloburgere med Portobellosvampe i stedet for burgerbollen er en nem og lækker måde at lave glutenfri burger. De større supermarkeder har ofte store portobellesvampe enten i pakker eller til afvejning. Jeg vælger de største. så de kan indeholde en ordentlig bøf 😉

Når man erstatter bollen med portobellosvampe, bliver det ikke kun glutenfrit, men indholdet af kulhydrat ryger også meget langt ned. Når man som jeg bruger fuldfed ost, bacon og fuldfede dressinger, er det faktisk også LCHF.

Portobelloburgere

Portobelloburgere

1 pakke bacon i skiver
400 g hakket øksekød
¼ iceberg salathoved
¼ rød spidskål
2 tomater
½ agurk
2 avocadoer
2 fed hvidløg
2-3 spsk creme fraiche
4 store portobellesvampe
4 håndfulde smagfuld revet ost
Salt og peber

Steg baconen på en tør pande, derefter steges bøfferne i baconfedtet. Salat, tomat og agurk skæres ud og der laves en guacamole af avocado, hvidløg og creme fraiche. Portobellosvampene vaskes og stilken fjernes, de fyldes med revet ost og bages i ovnen ved 200 grader i 5-7 minutter. Det er vigtigt at de ikke bliver gennemstegte så væske løber ud af dem, så bliver burgeren smattet.

Saml burgeren og nyd smagen.

Den mætter overraskende meget, havde frygtet lidt, at jeg ikke ville blive ordentligt mæt uden en bolle. Jeg har tænkt mig at prøve med lammekød og tzatziki på et tidspunkt. Burgere er jo heldigvis noget, der kan varrieres i det uendelige 😀

Vi lavede det lige igen igår og denne gang havde jeg mit rigtigt gode kamera, til at tage nogle meget bedre billeder 🙂

008
Saml selv burgere med ostefyldte portobellosvampe

Denne gang brugte vi:

En pestodip som dressing; 2 tsk god pesto og 3 spsk cremefraiche, jeg brugte en pesto af soltørrede tomater og chili.
Lidt rød spidskål i tynde strimler blandet med hjertesalat i tynde strimler.
En god rød cheddar til at komme i svampene.
Oksekød til bøfferne.
Tomat, agurk og rødløg.
Sprødstegt bacon.

011

Jeg er vild med den røde spidskål, den er mild i smagen og lækkert sprød ligesom den almindelige grønne spidskål. Den virkelig smuk i salater sammen med en grøn salat, og gør sig også fantastisk i en coleslaw, sammen med gulerødder og hvidkål.

Jeg er efterhånden nået frem til, at jeg hellere vil have burgere med portobellosvampe end med burgerboller. Selvom jeg nu alligevel en gang imellem, nok gerne vil have en med brød 😉

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *