rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde – en dansk klassiker

Print Friendly, PDF & Email

Jeg fik lyst til, at lave rødgrød med fløde. Jeg havde nogle jordbær fra fødevarefællesskabet, som skulle bruges. Dagen før havde jeg plukket alle de hindbær, som var modne og så nuppede jeg en pose rabarber fra fryseren.

Vores bærbuske blev plantet sidste år. Men de giver faktisk rigtigt godt i år. Jeg glæder mig til de rigtigt får fat og jeg kan blive selvforsynende med bær.

Kæresten kom hjem mens gryden kogte og udbrød: “Det dufter fantastisk herinde, hvornår skal vi smage?” Vi måtte lige vente, til grøden var kølet lidt af. Men så fik jeg ellers ordre på, at den opskrift skulle altså på bloggen. Så kan han nemlig finde den igen og kan lave grød magen til næste gang han har lyst til det.

Det er dejligt, at han bruger Teklas Køkken så meget. Også når han bager brød for at forkæle mig 🙂

Rødgrød med fløde - en dansk klassiker

En blød og let rød grød af jordbær, hindbær og rabarber. Det kan være frossent eller frisk alt efter årstid. 

Ret Dessert
Køkken Dansk
Tilb. tid 20 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 300 g rabarber
  • 300 g Jordbær
  • 150 g hindbær
  • 125 g sukker
  • 2 dl vand
  • 1 spsk maizena majsstivelse

Sådan gør du

  1. Kom rababrber, jordbær, hindbær, sukker og halvdelen af vandet i en gryde. Bring det i kog og lad det koge til bær og rabarber er møre. ca. 15 minutter. Tag gryden af varmen. Jeg blender min grød, da jeg ikke kan lide bærklumperne, specielt dem fra jordbær. Men det behøver du ikke gøre. 

  2. Opløs maizena majsstivelse i den sidste halvdel af vandet og bland det i grøden. Sæt gryden tilbage på varmen og giv den et opkog. 

Opskriftsnoter

Server grøden lun med piskefløde til. 

Grøden, kan også bruges som bærsauce over is, både lun og kold. Eller som det søde tilbehør til et ostebord.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *