Sidste status på min cøliakiudredning

Print Friendly, PDF & Email

Ovenpå hele den her omgang med, at spise gluten igen, har jeg lovet at skrive lidt om det.

Jeg har opdateret lidt undervejs, det kan i læse om her, her og her. I dette indlæg vil jeg samle lidt op på hele oplevelsen og de følger det har haft for mig.

Generelt

Allerførst skal det siges, at jeg selv stoppede det og “opgav” at forsøge at presse en tarmbiopsi igennem. Jeg havde det så skidt til sidst og kunne ikke holde ud, at det eventuelt skulle tage flere måneder mere, før jeg kunne få det godt igen.
Så det er stadig uvist om jeg har skjult cøliaki eller det er sensitivitet. Men det er slået klart fast, at jeg ikke kan tåle gluten!

Jeg fik så voldsom forstoppelse, som ikke kunne afhjælpes med afførende midler, at jeg havde mere mave end min gravide veninde med halvanden måned tilbage til termin. Der var ikke engang gennemgang af luft til sidst, og det kunne jeg simpelthen ikke fortsætte med. Jeg har fået gang i maven igen, dog stadig med hjælp fra afførende midler.

Jeg vil ikke anbefale at andre gør det, når først du er godt igang med dit glutenfrie liv er det ikke dét værd. Du får de symptomer du havde tidligere tifold. Det overraskede mig enormt meget, at de ramte så hurtigt og så hårdt. Jeg har jo levet med det i mange år, så jeg forventede, at det ville være lidt som før. At det ville komme snigende tilbage, så jeg ikke helt opdagede, at det kom tilbage. Men der tog jeg fejl, det var lige på og hårdt og langt værre end før. Jeg havde ellers bevæbnet mig med ekstra vitamintilskud, mælkesyrebakterier, for et sundt tarmmiljø og en madplan med mange fibre og masser af grøntsager. Jeg tror dog også, at det gav mig den første måneds respit, før jeg måtte sygemeldes.

Hos lægen

Min læge var fra starten af meget støttende og undersøgte grundigt, hvilke prøver man kunne tage og hvordan tallene skulle se ud. Der blev taget alle de prøver man kunne, for at se om nogle af dem gav udslag.

  • Det blev målt om mit blod indeholdt antigliadin, et antistof mod gliadin, den ene bestanddel af glutennetværket.
  • Ratioen mellem IgG og IgE blev målt. Den forskydes ved tilstedeværelsen af autoimmune reaktioner og allergitilstande.
  • Det blev målt om jeg havde anti IgG i blodet, som også er en markør for autoimmune tilstande.
  • Min afføring blev testet, for at se om den indeholdt blod og om der var inflammation eller infektion. Cøliaki medfører inflammation i tarmen.

Alle disse test var normale, ingen tegn på cøliaki, var at se, Derfor havde min læge ikke rigtigt noget, at give som grund til, at jeg skulle have en tarmbiopsi. Vi kunne muligvis have presset den igennem, men på det her tidspunkt, havde jeg været igang i næsten 3 måneder og orkede simpelthen ikke mere. Der var jo ikke nogen klarhed over, hvor længe det eventuelt ville tage, at få presset en tarmbiopsi igennem. Altimens jeg skulle fortsætte på glutenholdig kost og være sygemeldt. Velvidende, at glutenfri kost ville fjerne alle problemerne og gøre mig frisk igen, var det simpelthen ikke værd, at kæmpe for den biopsi. Jeg vidste jo helt klart hvad problemet var, det ville ikke ændres af, at jeg fik tarmbiopsien.

Personlige erfaringer

Jeg har lært rigtigt meget om mig selv og min krop, igennem forløbet. Den bliver mildest talt forvirret af gluten.

Appetitreguleringen var helt ude af funktion, det ene øjeblik var jeg overmæt, det næste skreg kroppen på mad, eller rettere sukker. Nogle gange kunne jeg spise 20 pølsehorn på 1 time, andre gange blev jeg så mæt, jeg havde kvalme af 1 pølsehorn.

Humøret var i alle verdenshjørner, gerne på én gang. Min stakkels kæreste anede ikke hvilken Tekla han mødte når han kom hjem. Jeg kunne på få minutter veksle fra overglad henover at hele verden var imod mig og til at jeg bare hadede mennesker. Mit hoved var fyldt med tankemylder eller helt tomt. Der var følelsen af at være i en osteklokke eller under vand, når folk talte til mig. Jeg hørte ordene, men forstod dem ikke altid, de blev muflede eller forvrængede. Sociale sammenhænge var vildt drænende, jeg skulle holde humøret stabilt, noget nær umuligt og så skulle jeg anstrenge mig helt vildt, for at følge med.

Søvnrytmen var absolut ikke en rytme, jeg sov 10-12 timer ad gangen og var så derefter vågen i alt fra 7 til 24 timer. Hele tiden træt, sådan virkelig udmattet, men ude af stand til at sove.

Derudover var der alle de fysiske symptomer, de var egentligt langt hen ad vejen sekundært til ovenstående. Smerter kan man “lære at leve med”, for mit vedkommende næsten slukke for. Men ustabilitet i søvn og humør, er simpelthen ulideligt, for en evig optimist som mig 😉

Der er dog ét ekstra symptom ud over dem i kan læse om her, som jeg opdagede var forsvundet, fordi det kom tilbage. Mine evindelige kramper i tæer, fødder og ben om natten. De blev afhjulpet lidt med ekstra tilskud af magnesium og zink, da det er mangel på positive ioner, oftest magnesium, som er årsag til kramper i benene om natten.

Aflutningsvis

I skrivende stund, har jeg været glutenfri igen i fem uger og kroppen er hurtigt på vej tilbage til normal og glad igen. Som skrevet tidligere er der stadig lidt tendens til forstoppelse, men med en lille smule hjælp arbejder maven, som den skal. Og hold op hvor jeg ikke savner alt det glutenholdige mad! Til sidst var det en kamp, at tvinge sig selv til at spise specielt brød. Så glutenfrit brød bliver for alvor nydt lige nu! Sjovt nok, for jeg har egentligt spist meget brødfattigt, siden jeg startede på glutenfri kost i 2014. Jeg bager en del, til bloggen, men formår også at afsætte brødet til andre. Jeg gider nemlig ikke rigtigt selv spise det, men lige nu er det brød med pålæg jeg har mest lyst til, lækkert glutenfrit kernerigt “rug”brød.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *