Skinkesalat med lufttørret skinke på blade af hjertesalat


Print Friendly, PDF & Email

Når nu den tapas jeg skulle lave sidst var med kød og ost, bliver den også meget brødbaseret og der er knap så meget plads til grønt. Det er i min optik en alvorlig mange på et tapasbord hvis der ikke er grøntsager. Jeg valgte friske grønne asparges med bresaola, en dip med grøntsager, de skønne patatas bravas samt en skinkesalat med lufttørret skinke på blade af hjertesalat. Ja i denne sammenhæng tæller jeg kartofler som grønt, selvom jeg oftest ikke gør det 😉

Ud over at se smukt ud med de grønne blade smager det fantastisk. I kan læse mere om den lækre tapas her, hvor der også er link til de andre opskrifter fra aftenen.

glutenfri tapas_-3

Skinkesalat med lufttørret skinke

50 g lufttørret skinke
50 g bælgede friske grønne ærter
50 g radiser
2 spsk 38 % cremefraiche
2 spsk mayonnaise
½ tsk røget paprika
½ tsk paprika
Friskkværnet salt og peber

Blade af hjertesalat til servering.

Skær skinken i små stykker, jeg brugte et helt stykke, men skiver kan også bruges. Skær radiserne i skiver, som halveres eller skær dem i stave på julienneskæreren. Bland det hele sammen og smag til med salt og peber samt evt ekstra paprika. Placer en skefuld på hvert salatblad og server straks.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *