Små historier fra en dejlig ferie :)

Det har været en helt fantastisk ferieperiode. Hektisk med mange oplevelser og en hel masse fantastisk mad 🙂
Maden får et indlæg for sig selv, dette skal handle om ferie, kultur og livsnydelse.

Første uge stod på Aalborg og København og anden uge blev brugt på mit elskede Fyn og i mit elskede Odense.

Tall Ships Races:

Vi startede med at besøge Tall Ships Races i Aalborg. Det er så fascinerende, at se så mange smukke sejlskibe i forskellige størrelser samlet. Jeg er stadig i gang med heling og genoptræning af mine knæ efter operationerne, så jeg kravlede kun med op på ét af dem. Vi gik rundt og så på skibe, kiggede på boder i timevis. Vi tog også en sejltur, så vi kunne se skibene fra vandsiden, hvor man for alvor kan se deres imponerende størrelse og elegance.

2015-08-03 11.09.47

Det eneste 4-mastede skib iblandt dem, set fra den modsatte side af havnen.

2015-08-03 11.19.25

Grønne sejl og gule master tiltrak sig min opmærksomhed.

2015-08-03 13.21.47

Mange af skibene havde smukt udformede gallionsfigurer, her en havfrue.

Derefter tog vi turen over til Sjælland, det blev til 4 dage væk hjemmefra, hvor vi nåede 3 familiebesøg, en dag i Tivoli, et besøg på den blå planet, Ingmar Cronhammer udstillingen i Cisternerne, et smut på strøget, en aften på Papirøen og et besøg i Malmö.

Nogle mener, det var et lidt tætpakket program, men vi har virkelig haft god tid til at nyde det hele.

Tivoli:

Tivoli er jo et fantastisk sted, min skønne kæreste har aldrig været der. Så det var bare et must, at se haven her om sommeren. Ud over at være en forlystelsespark, er det jo så hyggelig og stemningsfyldt en have. Vi ankom til Tivoli omkring kl 14 og forlod først haven omkring midnat, man kan virkelig bruge meget tid derinde.
Vi fik selskab af en ven, og købte et turpas og tog turen i alle rutsjebanerne. Der var ingen vej udenom, nu det var kærestens første besøg 😉
Der er få billeder fra Tivoli, vi nød bare at gå rundt i den stemningsfyldte have. Jeg har været der så ofte, at jeg ikke rigtigt havde behov for at tage billeder. Men de hængende haver var kæresten meget fascineret af, han vil gerne lave noget lign. hjemme i forhaven.

SAM_0066

Smukke hængende haver i Tivoli.

2015-08-05 15.48.40

Vi tog os tid til at nyde livet og en mojito i solen på piratskibet.

Vi tog på Wagamama og spiste, da det jo ligger i Tivoli og efter sigende skulle byde på glutenfri mad. Det er et skønt sted, lidt hektisk, men det kan man nok ikke undgå, når det er i Tivoli indenfor turistsæsonen 😉

2015-08-05 19.30.48

Lækker mad på Wagamama.

Den blå Planet:

Den blå planet har jeg gerne villet se siden det blev bygget. Jeg elsker akvarier. Selvfølgelig er alle zoologiske haver og museer interessante, men akvarier med levende fisk indgyder så meget ro og respekt. Det her er dyr, som lever under meget forskellige forhold og som bevæger sig meget yndefuldt. Mange af dem er evolutionært gamle, deres miljø har ændret sig meget lidt og derfor har de ikke udviklet sig synderligt i millioner af år.

SAM_0001

Saltvandsfisk er så smukke i tegningerne og farverne.

SAM_0027

Det store hajakvarie havde nogle meget smukke koralrev.

Man ser ind i historien, lige foran én – lyslevende og nutidig.
De har også virkelig lavet det gennemført, både akvarierne og de interaktive oplevelser. Jeg var især imponeret over opsætningen af en stor hvid hajs genspejling i en glasoverflade, hvor man med tryk kunne læse om de forskellige dele af hajens anatomi angivet på genspejlingen.
Plankton/krill væggen var helt fantastisk lavet, igen interaktivt og med smukke lyseffekter. Det er ikke et kæmpe stort anlæg, men det er virkelig vellavet og ligger perfekt ud til vandet.

SAM_0031

Med en projektor og nogle x-box kinect havde de lavet en intaraktiv væg med afbildning af krill. Ovenover var der nogle “selvlysende” dybhavsfisk og andre dybhavsdyr.

SAM_0030

Krillvæggen, hvor krillene flytter sig når man går forbi.

Vi var selvfølgelig heldige, at være der på en lækker solvarm sommerdag, så det udendørs område med kysten tog sig allerbedst ud. Men selv på en grå og kold dag vil udsigten være fantastisk og følelsen af at stå ved havet være intens. Her følger endnu et par fantastiske billeder fra den blå planet, jeg fik virkelig taget mange billeder derinde.

SAM_0043

Nok Den Blå Planets smukkeste ferskandsakvarie. Der er fisk derinde, men de mange forskellige grønne planter stjæler opmærksomheden.

Cisternerne:

Cisternerne er et lille museum, et stykke hverdagshistorie, som nu huser kunst. Ud over at være Danmarks eneste drypstenshule, ganske kunstig, men stadig imponerende, så er der skiftende udstillinger dernede. Det ligger i Søndermarken lige overfor Københavns Zoo og er nemt at komme til og fra.
Lige nu kører en udstilling med en installation af lys, lyd og løbende vand af Ingmar Cronhammer. Det var en artikel om den jeg faldt over, ellers havde jeg nok aldrig opdaget cisternerne. Den installation er lavet til at udnytte de store søjlefyldte rum i cisternerne – med lyd, lys og vand skabes en helt speciel stemning.
Da vi kom ned i den første sal udbrød min kæreste “Det ligner de der huler, de er nede i i Ringenes Herre”. Han mener selvfølgelig Morias Miner, hvor dværgnene gravede for dybt og for grådigt. Det mindede ham om dem pga af søjlerne, som står hele vejen gennem salen.

SAM_0073

Mig stående foran et af de få lyskilder i den første sal.

SAM_0078

Gangbroerne er belyst nedefra med orange lys, vandstrålerne med blåligt lys oppefra og så er der ellers intet andet lys. Man kan se søjlerne i mørket.

SAM_0094

Søjler med belyste drypstensformationer.

Billederne her yder det på ingen måde retfærdighed, det kan slet ikke fange stemningen dernede. Er I i København så tag et smut ud i Søndermarken og gå ned og oplev dét! Udstillingen kører frem til 29 november 2015.

Papirøen og Copenhagen Street Food:

Papirøen huser Copenhagen Street Food, et eminent koncept, som er at finde i hele verden. Det er meget brugt i Asien men breder sig ud over hele verden.
I Asien er det en hverdagsting, man henter sin frokost dér i pausen og tager det med derfra eller spiser det på farten. På Papirøen er det samlet og man mødes med venner og bekendte, finder en siddeplads og går ind i hallen for at finde det mad eller drikke man har lyst til.
Der er små boder med mad og drikke fra hele verden. De har ofte bare få retter og en lille udstilling hvor man kan se maden. Der er ølboder og små cocktailbarer og vi endte med at sidde der fra kl 17 til kl 24.

SAM_0105

Der er strandstemning på asfalt med liggestole og udsigt ud over havnen.

SAM_0100

Inde i hallen finder man alle boderne med mad og drikkevarer.

SAM_0102

De fleste boder har ud over et skilt også stillet en portion af hver ret frem, så man kan se hvad man får.

SAM_0110

Udsigten blev endnu mere storslået som mørket faldt på.

Der er 33 forskellige boder med mad, så jeg besluttede bare, at satse på der var noget glutenfrit og jeg blev ikke skuffet.
Jeg fik en virkelig lækker gin og tonic med æbler og enebær og der var en masse lækre drinks og cocktails at vælge mellem 🙂

Egeskov slot og en romantisk picnic:

Vi pakkede en lækker picnic og tog turen ned til Egeskov slot. Haven er fantastisk smuk og er den perfekte ramme, for en romantisk picnic. Stedet er også meget børnevenligt med legeområder, tree top walking, en labyrint man kan fare vild i og selvfølgelig segway kørsel iført riddertøj 🙂

SAM_0140

Picnic på en slotsbænk.

SAM_0147

Slottet set fra rennæsancehaven

SAM_0152

Bæk der løber mellem voldgraven/søen omkring slottet og markerne bag slottet.

SAM_0163

Vandhaven

Vikingeskibsmuseet Ladby:

Vi kender næsten alle Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor der er mange skibe. Her er der kun ét, men det er det eneste sted i verden, hvor man kan komme ind i en gravhøj og se vikingeskibet, lige der hvor vikingerne lagde det, da de begravede deres storfyrste. Faktisk ser man kun aftrykket af skibet, da træet er forsvundet, men der er til gengæld stadig knogler og tandsæt fra de mange heste, som blev lagt i grave med fyrsten.

Ude foran musset er bådebyggere igang med at bygge en replika af ladbyskibet i fuld størrelse. Man kan se dem arbejde med at bøje træ og sætte nagler i.

Det er et lille museum, man kan ikke bruge meget mere end et par timer der, men det er så spændende. De har desuden specialudstillinger der skifter og lige nu er det de originale skitser og tegninger til Valhalla tegneserien.

Billederne her er ikke mine, men nogle lånt fra museets hjemmeside.

ladby 1

Inde i gravhøjen, ses skibsaftrykket.

ladbyskibet 2

Samme vinkel på replikaskibet, som er under opbygning.

christian_wang

Replikaskibet fotograferet af Christian Wang

stormand_2

I kælderen er der en opstilling af hvordan skibet ville have set ud, da det blev lagt i graven. Med Offergaver, storfyrste og smukt malet baggrund.

Odense Blomsterfestival:

Blomsterfestivallen er en årlig tilbagevendende begivenhed. Det er også en tradition at min mor kommer på besøg og vi bruger en dag på at kigge på blomster.
Der er et nyt tema for festivallen hvert år, så det er aldrig det samme som sidste år. For mig er højdepunkterne at se de absolut kreative måder, der skabes billeder og stemninger med blomster.

SAM_0173

Maskeradebal og renæssanceskjoler i blomster

SAM_0177

Blomsterstole til klassisk koncert.

SAM_0192

Orkidéer over hovedet.

SAM_0176

Blade som corsage

Mange timers kultur og mange kilometer travet på kun 2 uger, men det var helt fantastisk at opleve alt det her med mennesker, som er vigtige for mig.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *