SPIS! Odense Food Festival – Fars Køkkenskole og filmen Vegucated

Print Friendly, PDF & Email

Dag 1 bød på Fars Køkkenskole og filmen Vegucated.

Fars Køkkenskole er en workshop for fædre og deres børn hvor de sammen laver mad. Men hov hvordan endte jeg lige der, jeg er jo hverken far eller barn. Jeg har korresponderet med frivilligkoordinatoren fra SPIS! og har påtaget mig nogle fotoopgaver. Så jeg var der for, at tage nogle billeder.

2015-09-09 16.53.28
Der laves kødboller med kærlighedssovs

Men jeg vil også lige slå et slag for det her, for det er et genialt koncept. I Vallensbæk kommune har det kørt i nogle år. Det startede som et sundhedsfremmende projekt, for at få mænd til at spise sundere og mere grønt. Man opdagede så i evalueringen, at de involverede fædre også følte, at de fik en bedre tilknytning til deres børn. En god bonus må man sige.
Projektet udvides nu til flere kommuner bla. Samsø, Bornholm og Varde, så kig lige i jeres nærområde, om de laver sådan et projekt. Det er selvfølgelig ikke glutenfrit, men ofte kan man jo medbringe egen pasta eller på anden måde kompensere. Måske kan man endda lære lærerne noget 😉

2015-09-09 16.15.01
Opskriften studeres

Fars Køkkenskole er bestemt et kig værd!

Filmen Vegucated, navnet er et ordspil på vegetable og educated og allerede dér lugter det lidt af propaganda for mig.
Selve arrangementet var virkelig godt, der blev serveret lidt veganske smagsprøver. Der var et oplæg omkring veganisme af Thomas, som har bloggen Kærlighed og Kikærter samt er medstifter af Damarks Veganske Madforening Mad med Medfølelse. Dejligt informativt og med en skøn opfordring til skepsis. Jeg er meget fan af folk, som beder dig om, at søge informationer og vurdere dem med skepsis, før du beslutter noget.

cover_vegucated-691x1024

Det der kommer nu, er nok lidt langhåret. Hvis du går død i det, så har jeg lavet en noget mere spiselig anmeldelse, som kommer på Danske Webchicks d. 23 septmeber 2015.

Filmen tager udgangspunkt i tre udvalgte personer, som skal leve vegansk i 6 uger. De får taget nogle målinger og blodprøver forud for testen og efterfølgende, så man kan følge deres sundhedsudvikling.
Der er stort fokus på dyrevelfærd, meget stort fokus og filmen spiller meget på følelser. Det miljømæssige aspekt er også stort, men intet i forhold til mængden af billeder af dyr, der behandles grusomt.

Jeg er helt med på at kødproduktion forurener og forbruger enorme mængder ressourcer og er helt med på, at det på ingen måde er holdbart. Jeg er også fuldt enig i, at den måde vi behandler vores produktionsdyr på er utilstedelig og uacceptabel. Bare det, at de kaldes produktionsdyr vidner jo om, at de ikke helt betragtes, som levende væsner.

En ting, som jeg ikke var helt vild med, var den afsluttende beregning af hvor mange dyr, der blev reddet af deres lille eksperiment. Sådan kan man ikke opgøre det, da der i perioden ikke er produceret mindre kød, fordi tre mennesker, ikke længere spiser kød. På sigt med flere og flere veganere, vil det kunne gøre en forskel, men ikke med tre personer i seks uger. Så det er et lille fif, for lige at ramme os på de der følelser igen. Jeg bryder mig ikke om det, det er en forvrængning af sandheden, et beskidt trick.

Desuden er videnskabskvinden i mig, simpelthen bare ikke overbevist om, at sundhedsfaktoren er så stor, som filmen gerne vil fremstille det.

For det første tager de tre personer, som praktisk taget ikke spiser grøntsager. Alt andet lige vil deres generelle sundhedstilstand forbedres markant, hvis man begynder, at give dem grøntsager.

For det andet, så ville resultatet være noget mere sigende. Hvis de lige havde tre vegetarer med og viste, at deres generelle sundhedstilstand også bliver forbedret af, at droppe mælkeprodukterne og æggene. Kunne jeg få blodprøver fra tre veganere og blodprøver fra tre alm. mennesker, som har øget grøntsagsindtaget til 50 % af deres kost, som kontroller også. Så ville jeg være en noget gladere videnskabskvinde 😉

For det tredje så udelod de et resultat for den ene deltager. De angav vægt, kolesteroltal og blodtryk i form af et fald. Vi fik ikke tallene, men en angivelse af hvor meget de var faldet. Og helt tilfældigt var blodtrykket udeladt for den ene deltager. Hvorfor det? Faldt det ikke? Var det faktisk steget? Hvis man ønsker at udføre troværdige videnskabelige eksperimenter, angiver man alle resultater og forsøger, at finde frem til årsagen til afvigende resultater. Man udelader dem ikke bare.

Grøntsager er vejen til bedre sundhed, jo mere grønt man spiser, jo sundere er man. Al den viden man har idag underbygger det. Og de fedtsyrer, der findes i grøntsager er langt hen ad vejen sundere end, dem der findes i animalske produkter. Dog med det i mente, at sammensætningen af omega 3 og 6 helst skal være rigtig, Det opnås nemmest med en kost baseret på både plantefedtstoffer og animalske fedtstoffer, heriblandt fisk. Det er ikke umuligt, men sværere på en ren plantebaseret kost.

Det nævnes, at det ikke handler om mængden af protein med kvaliteten af protein og dér har den fat i noget essentielt. Den måde vi i dag fremstiller kød på, med kraftfoder, forebyggende antibiotika og fremavlet øget muskeldannelse, forringer faktisk kødet markant. Det er måleligt f.eks i mælk, hvor fedtsyresammensætningen i mælk fra køer på græs er sundere end i mælk fra køer fodret med kraftfoder.
Så de animalske produkter, man spiste for 50-100 år siden, var noget sundere, end det vi spiser idag.
Dertil har den nogle virkelig interessante perspektiver på evolutionen, både den vi har været igennem og den fremadrettede. Mest omkring, hvordan vi nu er i en situation, hvor vi aktivt kan påvirke vores fremtidige evolutionære udvikling som art. Det gør vi og har gjort det i årevis, med fertilitetsbehandling og andre medicinske fremskridt. Men ikke på et plan, hvor individet tager et aktivt valg om, hvordan det vil leve, som på sigt kan påvirke vores udvikling som art.

Alt ialt, var det en meget god oplevelse og jeg er lidt i syv sind om, hvorvidt jeg vil anbefale jer at se filmen. Den er meget informativ, men jeg synes den har for mange faktuelle huller. Den er for unuanceret og gentager egentligt bare lidt mantraet; “veganisme er sadheden” på forskellige måder. Samtidig synes jeg, at alle bør se den. Alle bør se hvordan fødevareindustrien behandler levende dyr. For man bør vide hvad man støtter, når man køber en pakke kyllingekød i Fakta.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *