Status over et år uden gluten.

Print Friendly, PDF & Email

Jeg har nu levet et år uden gluten, det har virkelig gjort underværker for min krop og mit velvære.

Hvad er anderledes spørger du nok; Jamen svaret er alt.

Jeg har siden barndommen lidt af voldsomme migræner og haft voldsomme udbrud af mundsår. Jeg haft meget følsom hud, som reagerede med kløe på al berøring. Jeg havde et immunforsvar, der var hjælpeløst overfor vira, med 2-3 årlige nedlæggelser, af ellers harmløse forkølelser. Der var perioder med uforklarlig vitaminmangel og udmattethed og en ekstremt svingende blodprocent. Jeg har haft smerter ved afføring, sår i endetarmen og ofte en sær meget smertefuld kombination af meget hård afføring og diarré.
Jeg havde ekstreme menstruationssmerter og voldsomme smerteanfald i maven. Mine negle og tænder samt mit har været svagt og er knækket nemt. Ja emaljen knækkede af mine tænder med isninger og blottede tandhalse, som resultat. Jeg har også siden barndommen taget medicin, for at dæmpe halsbrand og smerter øverst i mavesækken. Til sidst har jeg altid haft meget luft i maven og pruttet konstant, så meget at det blev en af de ting, jeg blev mobbet med i skolen.

Alt dette er væk! Det sidste år har jeg bare haft det godt, ingen migræner, meget få og meget små udbrud af mundsår, hvor cremerne man kan få, faktisk virker! Det har de aldrig gjort før. Jeg har ikke ligget i sengen med influenza èn eneste gang, jeg har da været snottet, som man nu engang bliver, men kun på samme niveau, som folk omkring mig. Jeg har ikke behov for både multivitamin og tribbel dosis af enkelte vitaminer dagligt. Jeg skal stadig tage kalk og D-vitamin, men det er pga min astmamedicin, som afkalker knoglerne. Jeg har desuden halveret mit indtag af astmamedicin, fordi der ikke længere er et ydre pres på lungerne, fra en overbelastet maveregion. Jeg har ingen gener eller smerter ved afføring længere, med mindre jeg utilsigtet har fået lidt gluten.

Derudover har jeg opdaget, at jeg faktisk har haft konstant ondt i maven. Jeg har bare haft det så længe, at kroppen har indstillet sig på, at det var normaltilstanden og derfor ignoreret det.
Det har jeg opdaget, fordi jeg nu ved hvordan maven kan og skal føles. Og hold da op hvor er det rart, ikke altid at kunne mærke den arbejde og ikke altid have luft i maven, som man skal finde et sted at lukke ud ubemærket. Den bedste måde jeg kan beskrive det er at jeg før gik rundt med en konstant følelse af at være ekstremt overmæt. Jeg har udledt, at de voldsomme menstruationssmerter, skyldtes at resten af maveregionen, var presset. Livmoderen hæver lidt op under menstruation og det har der simpelthen ikke været plads til. Samt at de muskelsammentrækninger, den laver for at løsne slimehinden, har klemt på de stakkels skadede tarme.

Mange af de gener, som nu er væk skyldes, at jeg har lidt af vitaminmangel, selvom jeg tog masser af tilskud. Immunforsvaret fungerer ikke uden D-vitamin, tænder og negle har brug for silica og andre mineraler. Træthed og migræner kan også klart henholdes til mangeltilstande, specielt fordi jeg kunne spise begge dele væk. Med en uønsket vægtøgning i tilgift, fordi jeg indtog alt for meget energi, for at få nok af det, jeg manglede.
Derudover har jeg spist store mængder af det, jeg ikke kan tåle, da det er den primære kilde til specielt B-vitamin i vores danske kost, nemlig kornprodukter.

Hvad så nu?

Jeg er ude i overvejelser af, om jeg skal bede om en ny udredning, hvor vi provokerer kroppen med gluten og forhåbentligt ser en ændring i blodprøven. Jeg vil gerne have en ordentlig udredning, fordi jeg er sikker på, at jeg har den form for cøliaki, som også kaldes skjult cøliaki. Jeg tror at den ikke kunne ses i blodprøven, fordi jeg har gået med den i 20-30 år og at en provokation nu, vil give et udslag. Den måde min krop reagerer nu, på bare små mængder gluten, er præcis som de klassiske symptomer, på nær vægttabet 😉
Jeg får øjeblikkeligt oppustet mave, smerter i maven og halsbrand. Jeg har efterfølgende diarré eller forstoppelse, diarréen kommer hurtigt og forstoppelsen kan vare over en uge.

Samtidig er jeg tilbøjelig til, at vælge, “bare” at leve glutenfrit uden diagnosen, for jeg gruer virkelig for, hvad jeg skal igennem med en provokation. Og hvis blodprøven så giver udslag, jamen så skal provokationen fortsætte, indtil jeg kan få en tarmbiopsi. Jeg har ikke lyst til at vende tilbage til smerterne og trætheden. Tanker som; Er det nu også det værd? Hvad betyder den diagnose i virkeligheden? melder sig. Men jeg tror på, at det er vigtigt at få diagnosen, ikke mindst for at endnu en læge kan erfare, at cøliaki er en kompliceret størrelse, som kræver årvågenhed.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *