Teklas Køkken bygger nyt køkken

Print Friendly, PDF & Email

Måske har du set på Facebook at Teklas Køkken endelig bliver renoveret. Alt går sindsygt hurtigt og jeg er lige lidt stresset over det. Så der kommer ikke så mange nye opskrifter her før det nye køkken er helt færdig. For god ordens skyld skal det siges, at jeg ikke får penge eller rabat for, at skrive dette indlæg.

Vi har valgt, at få køkkenet fra Køkken- og hvidevarebrugsen St. Ajstrup, som er en del af JKE design. Det bliver et forholdsvist enkelt køkken, med hvide glatte fronter og greb på skuffer og skabe. Bordpladen bliver i gråolieret asketræ, hvor bordpladen går ned på siden af skabene og skaber, en smuk afslutning. Vi drømte om farve på lågerne og JKE design giver muligheden for, at vælge lige den farve du foretrækker. Men det er dyrt og var det sted vi valgte at skære. Vi fik tilbud flere steder fra, men det var hos Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup vi får mest for pengene.

Jeg har besluttet selv at lave flisemosaikker bag kogezonen og vasken. Jeg vil gerne sætte mit eget præg på køkkenet. For et stykke tid siden så jeg i et blad en meget smuk flise opsætning. Alle fliserne var forskellige former og størrelser og med forskellige mønstre og strukturer. Der kommer et DIY indlæg når det er færdigt, men først skal vægge rives ned, tapet fjernes og der skal gøres klar til, at det nye køkken kan monteres.

Teklas Køkken nu

Først vil jeg vise dig nogle billeder af hvordan køkkenet så ud. Inklusiv rod, fordi der simpelthen ikke var opbevaringsplads nok. Billederne er taget om aftenen i dårligt lys, så de er ikke gode. Men bemærk den flotte brune sokkel, som er original 1981 og den fine gule farve, som de fleste andre brune flader er malet over med. Emhætten er også model 1981 og er mldest talt ineffektiv.

Måske tænker du over hvad der er under overskabene med glaslåger. Det er en køkkenvogn fra IKEA, den står foran radiatoren. Den har to hylder og to små skuffer og stårforan radiatoren.

Jeg har lavet en lille tegning, som viser grundplanen for det gamle køkken. De skraverede områder er overskabe. Der er angivet to døre og et vindue samt længden på væggene.

Teklas Køkken om lidt

Jeg har også lavet en tegning af grundplanen for det nye køkken kommer til at se ud. Tror du jeg glæder mig?
Mere end jeg kan udtrykke!
Der bliver åbnet op ind til stuen og ud i gangen, hvor der nu er et fjollet hjørne, som ikke rigtigt kan bruges til noget.

Jeg har selvfølgelig fået nogle  flotte virtuelle billeder af Køkken og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup, som leverer vores nye køkken. Generelt har det væretn en virkelig god oplevelse at komme ud til St. Ajstrup. Personalet er så imødekommende, og de har en kæmpe udstilling. Der er også månedligt åbent hus med lækker mad og god stemning.

Teklas Køkken Teklas Køkken Teklas Køkken

Hvis du undrer dig over det, så er det ikke en ovn og en mikrobølgeovn.
Nej det er to ægte dampovne. Den ene er en kompaktovn, så den har et mindre ovnrum end en almindelig ovn. En lykkelig bagenørd glæder sig til, at bage flere ting, ved forskellige temperaturer, på samme tid. Ovnene fandt jeg til en god pris, fordi det er udstillingsmodeller. Den fandt vi hos Elsalg i Aalborg

Måske gemmer vi mikrobølgeovnen oppe over ovnene, måske beholder vi den ikke. Lige nu er den gemt væk i højskabet.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *