The Watchmaker of Filigree Street – steampunk når det er bedst

Print Friendly, PDF & Email
Indlægget indeholder affiliate reklamer

Noget af det nye, som I vil opleve i Teklas Køkken er boganmeldelser og anbefalinger. Både jeg og kæresten læser meget og der tales meget om bøger, i vores hjem. For slet ikke, at tale om den ret omfattende samling bøger og tegneserier vi har. Vi læser sjældent det samme, så der er en tydelig opdeling i mine og hans bøger. Denne bog er én jeg har købt, men som vi begge har læst med stor glæde. Vi er begge fascineret af steampunk og  fantasy og dette er et perfekt eksempel på underspillet steampunk fantasy af den allerbedste slags.

The Watchmaker of Filigree Street er Natasha Pulleys debutroman og jeg glæder mig til, der kommer mere fra hendes hånd. Den er velskrevet og historien er tilpas kompleks til, at man ikke gætter alt på forhånd. Men heller ikke farer vild i trådene, som de snor sig ind i hinanden. For mig har bogen det perfekte mix mellem historisk roman og fantasy. At den også bevæger sig ind i steampunk genren, er kun et plus. Intet af det tager fokus fra de interpersonelle relationer og karakterernes udvikling.

Jeg købte mit eksemplar i Göteborg sidste år, men den kan købes hos Saxo, hvis du mangler en god bog at læse i efteråret. Den er desværre ikke oversat, men sproget er ikke svært. Du kan evt, som jeg, drikke et glas rabarbersaft med vanille til.

The Watchmaker of Filigree Street

Handlingen er lagt i slutningen af 1800 tallet i London, hvor bombetrusler fra en skotsk uafhængihedsgruppe hænger tungt over byen. Steampunk delen er koncentreret omkring urmageren og en ung kvindelig studerende, som begge spiller en afgørende rolle for hovedpersonens udvikling. Steampunk elementerne er dygtigt vævet ind i historien, så de ikke tager fokus. De holder sig så tæt op af virkeligheden, at man næsten ikke mærker, at de er udenfor den historiske tid handlingen foregår i. Hovedpersonen selv; Nathaniel eller Thaniel er en uanseelig mand, som med flid passer sit job og sine pligter overfor familien, på bekostning af sine egne drømme. Mødet med urmageren og den unge kvindelige studerende uafhængigt af hinanden, vender op og ned på dét.

” ‘One of your watches – it saved me from an explosion in Whitehall.’
‘An — ‘
‘There was an alarm,’ he ploughed on. His bones aching, and he was grimy, and cold, because he had come out without his coat in the warm morning a hundred years ago, but he could see that if he sat down, he wouldn’t be able to hold on to his thoughts. ‘I didn’t buy it; I don’t know where it came from. Someone gave it to me six months ago. Left it in my flat with a gift tag. It wouldn’t open until today. A watchpaper with your name and address was inside. Do you remember who you sold it to?’
He had been holding out the watch all the while, and now, carefully, the foreigner took it from him. He turned it over twice. ‘I didn’t sell it. I thought it had been stolen.’

Sådan møder Thaniel urmageren med adresse i den gamle gade Filligree Street. En Japansk mand ved navn Mori. Thaniel har netop overlevet en bombe, fordi uret satte en meget præcis og anderledes alarm igang. Et ur han vel at mærke, ikke selv har købt, men nogen har lagt til ham, i hans hjem, et halvt år før bomben sprang. Thaniels job som telegrafist involverer ham i opklaringsarbejdet af bombesprængningen. Mistanken om at, hvem end har givet ham uret, vidste præcist hvornår den ville springe, leder ham til urmageren, som har lavet uret. Mistanken falder på urmageren og Thaniel opfordres, af sin ven og nye chef til, at flytte ind hos urmageren, for at holde øje med ham.

Dygtigt ledes læseren gennem de mange lag af hemmeligheder, som skjuler den rigtige bombemager. Altimens et venskab vokser mellem Thaniel og urmageren og den unge kvindelige studerende vender op og ned på Thaniels liv.

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

2 thoughts on “The Watchmaker of Filigree Street – steampunk når det er bedst”

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *