Turen går til Sommerset og Cornwall

Print Friendly, PDF & Email

Som I ved, skal jeg lige om lidt ud, at rejse igen igen. Turen går til Sommerset og Cornwall i England denne gang. 10 dage og så er jeg på vej! Jeg elsker virkelig at rejse, det er så skønt.

Her skal vi bo

Vi har booket nogle små fine guesthouses, hoteller og B&B’s. Vi har booket alle overnatningerne inkl. morgenmad, for vi vil gerne have en god start på dagen. Derfor har jeg skrevet en kommentar om, at jeg er glutenallergiker i alle bookinger. Jeg har ikke kigget på steder, som jeg ved er gode til glutenfrit på forhånd. Jeg må bare holde mig til æg, kød og grøntsager, som jeg ved er sikre.
Vi tager 2 overnatninger i Bath, 2 i Porlock, 1 i Boscastle og den sidste er ikke booket endnu, men vi overvejer Salisbury.

The white Guesthouse  i Bath. Det ligger i gåaftstand fra det historiske centrum. Det ser så hyggeligt ud på de få billeder, som er til rådighed. Det er et ærkeengelsk sted, som kun tager komtanter og checks.

The Gables i Porlock ligger inde i Exmoor nationalpark og vil være vores base for at opleve så meget af området som vi kan. Det er et stort område med kyststrækning og er fyldt med smukke gamle bygninger og slotte.

Bottreaux House i Boscastle er et luksus guesthouse med 7 værelser. Deres svar på min kommentar i bookingen om, at jeg er glutenallergiker var fantastisk. De svarede, at selvfølgelig har de glutenfrit brød og kage, men også en separat brødrister til det glutenfrie brød. Det ville være skønt, hvis alle steder havde så godt styr på tingene. Desværre skal vi kun have 1 overnatning i Boscastle, men jeg glæder mig meget til, at besøge Bottreaux House.

Det skal vi opleve

Vi skal se Bath, Glastonbury, så meget vi kan nå af Exmoor nationalparken, Boscastle, hvor Museum of Witchcraft and Magic ligger og så ser vi, hvad vi lige falder over på vejen fra Boscastle til London via Salisbury.

I Bath skal jeg selvfølgelig se de romerske bade. Romerriget og deres opfindsomhed og tankegang har altid fascineret mig. De var langt fremme med opvarmning af huse og opbevaring af is i perioder, altsammen uden elektricitet. Jeg har downloadet en gratis audioguide fra Visit Bath, så vi kan tage på guidet tur – på egen hånd.

Både i Glastonbury og området mellem Exmoor og Boscastle er der en del fokus på legenderne om Arthur. I nærheden af Tintagel ligger et stort hotel kaldet Castle Camelot, som vi kiggede lidt på, men vi er mere til de små personlige steder. Desuden ligger der et lille hotel ved navn avalon og Merlins Cave ligger på kysten ud for Tintagel. Hvis der er plads i programmet, kunne det da være sjovt, at kigge på Merlins Cave. Jeg er jo lidt en fan af Arthurian Legend og læser gerne bøger om emnet.

Har nogen af jer erfaringer med gode glutenfrie steder,jeg skal besøge når turen går til Sommerset eller Cornwall?

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *