Varm kartoffelsalat med kylling og spicy fetacreme

Print Friendly, PDF & Email

Jeg har fundet en app med glutenfrie opskrifter og har derinde fundet lidt inspiration. Den hedder Gluten Free Recipies. Det er oftest opskrifter på naturligt glutenfrie retter, men der er også andet, der er dog ikke så mange opskrifter. Der var en opskrift på varm kartoffelsalat og jeg havde helt glemt hvor lækkert, det kan være. Jeg lavede det jævnligt en gang, men man kommer nogle gange væk fra retter, man faktisk er ret glad for.

At blive mindet om en lækker nem og sund ret, som jeg helt havde glemt. Har medført, at jeg vil genoptage arbejdet med at lave madkort. Det er en bunke kort med navne på retter og så trækker man tilfældigt 5-6 sedler til en uge. Der skal være en restedag og eventuelt en improvisationsdag, men ellers udgør sedlerne madplanen for den kommende uge. Sammen med navnet på retten kan du skrive et link eller sidetal i en kogebog hvor opskriften findes. Man kan også skrive opskriften på bagsiden af kortet, men det er der nogle gange ikke helt plads til 😉
På den måde kan man lægge de nemme og hurtige retter på de dage, hvor man har knap så god tid og handle ind til det hele på én gang. Det sparer en del tid og penge 🙂

Og jeg måtte simpelthen lave mig og kæresten en gang varm kartoffelsalat frit efter den i opskriften fra appen.

Varm kartoffelsalat med kylling
Uden fetacremen

Varm kartoffelsalat med kylling

½ kilo små kartofler
4 håndfulde grønne bønner
3 forårsløg
1 rød peber
3 håndfulde babyspinatblade
ca 1/4 rulle gedeost i tern

3 spsk olivenolie
1 spsk eddike (æblecidereddike, balsamico eller lign.)
salt og peber

Halvver kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Tilsæt bønnerne og lad dem koge med i 3 minutter. Rør eddike, olivenolie og salt og peber sammen og hæld det over de drænede bønner og kartofler. Bland det sammen med peberfrugt, forårsløg og spinatblade og lad det stå og trække i 5 minutter. Lige før servering drysses terne af gedeost ud over.

250 g kyllingeinderfillet
saft fra 1 citron
salt og peber

Steg kyllingeinderfileterne på en pande med salt og peber og overhæld dem med saften af en citron, lige før servering.

Jeg serverede denne  spicy fetacreme til, havde en portion af den stående og der manglede noget. Gedeosten og dressingen på salaten gjorde at den var perfekt, men der manglede noget til kødet. Man kan også bruge en lækker pesto eller dressing efter ønske 🙂

Spicy fetacreme

125 g feta
1,5 dl cremefraiche
2 fed knust hvidløg
1-2 tsk Sambal Oelek

Alle ingredienserne røres sammen med en gaffel til en ensartet mos.

Det er også superlækkert koldt dagen efter og i sådan en portion her er der kartoffelsalat til frokost næste dag også 😀

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *