Vegansk peberfrugt Picadillo – World Vegan Month

Print Friendly, PDF & Email

Sammen med flere af de fantastiske madbloggere har vi i Bloggers By Heart lavet en vegansk serie i anledning af World Vegan Month. Det er hovedsagligt veganske opskrifter og jeg har valgt at lave en vegansk peberfrugt Picadillo. En rigtig varmende efterårsret.

Nederst i indlægget finder du links til hele serien og links til flere lækre give aways af spændende veganske kogebøger. Jeg har også en give away , så husk at følge med på Facebook og Instagram, så du kan deltage.

Vegansk peberfrugt Picadillo med blandede bønner

vegansk peberfrugt picadillo

Picadillo er en mellem- og sydamerikansk gryderet af hakket kød og med forskellige grøntsager. Picadillo navngives ud fra hvilken grøntsag, der anvendes i den. Denne her hedder en vegansk peberfrugt picadillo, da den er med rød peberfrugt.
Picadillo serveres traditionelt med ris eller brød til. For at få et højere proteinindhold har jeg valgt, at servere den med blandede bønner i stedet.

Da det meste plantefars du kan købe indeholder hvedemel, har jeg valgt at lave det med kogte linser. De kogte linser køles af og brunes ligesom du ville brune det hakkede kød. Det giver ikke samme konsistens som hakket kød, men det skaber en god base til din Picadillo.

Vegansk Picadillo

Tomatbaseret gryderet med røde peberfrugter, serveret med kogte bønner 

Ret Hovedret
Køkken latinamerikansk
Keyword Gryderet, vegansk
Antal 4 personer

Ingredienser

Bønner

  • 250 g Blandede tørrede bønner borlotti, grønne baby lima, pinto, hvide, røde, sorte eller black eyed
  • 5 stk Laurbærblade
  • 2 spsk Olivenolie
  • 2 tsk salt

Linse"fars"

  • 200 g blandede linser røde og grønne
  • 1 terning grøntsagsbouillon

Picadillo

  • 2 spsk olivenolie
  • 3 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk rød chili
  • 2 tsk spisdkommen
  • 2 tsk tørret salvie
  • 1 st ds tomatpuré
  • 2 ds hakkede tomater
  • 3 stk røde peberfrugter
  • 50 g udstenede grønne oliven
  • 2 spsk æblecider eddike
  • 1 tsk røget hvid peber
  • 1 spsk sydesalt
  • 1 håndfuld purløg til pynt

Sådan gør du

Bønner

  1. Læg bønnerne i blød i 12 timer.

  2. Skyl bønnerne i rent vand og kom dem i en gryde sammen med rigeligt vand, olivenolie, salt og laurbærblade. 
    Kog dem møre i ca. 45 minutter.
    (sæt dem over samtidig med at du kommer de sidste ingredienser i Picadilloen. Så er de færdige samtidig med picadilloen)

Linse"fars"

  1. Kog linserne i rigeligt vand sammen med bouillonterningen i 10-15 minutter.
    Lad dem køle af.

Picadillo

  1. Hak løg, hvidløg og chili fint og steg det ved mellem varme i olivenolie sammen med spidskommen og salvie. 

  2. Tilsæt linsefarsen og svist den ved høj varme til den bruner let. 

  3. Tilsæt tomatpuré og rist den hårdt af ved høj varme.

  4. Tilsæt hakkede tomater, grofthakkede oliven, peberfrugt i strimler, æblecidereddike samt salt og peber. Kog retten op og lad dem simre ved lav varme i ca. 45 minutter. 

  5. Server over de kogte bønner og drys med friskhakket purløg. 

World Vegan Month madserie hos Bloggers by Heart

Det er blevet en super lækker serie og jeg har virkelig nydt at følge med hos de andre. Inde på min facebookside er jeg også kommet med gode tips til hvordan du kan lave alle de andre opskrifter i serien glutenfri.

Husk også at tjekke deres lækre give aways ud, der er nogle gode veganske kogebøger på højkant.

5/11 – Falafelvaffel hos Maria Silje
6/11 – Chailatte hos Line Mailis
9/11-  Vegansk picadillo hos Teklas Køkken
12/11 – Vegansk fudge hos Hverdagsro
Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *