Det plantebaserede Basiskøkken af Maria Rohde Madsen

Print Friendly, PDF & Email

Jeg har været så heldig at få et anmelder eksemplar af Det plantebaserede Basiskøkken, skrevet af Maria Rohde Madsen. I den forbindelse har jeg også mulighed for, at give et eksemplar væk til en heldig læser.
Du deltager i lodtrækningen inde på min Facebookside eller på min Instagram. Følg instruktionen i opslagene, så deltager du i lodtrækningen. Hvis du deltager begge steder har du to “lodder”. Vinderen findes d. 30/11 kl 20.00 (2018)

Hvis du bare må eje Det plantebaserede basiskøkken, kan den købes hos Muusmanns forlag.

Det plantebaserede basiskøkken

I forbindelse med World Vegan Month fik jeg tilbudt, at anmelde en af Muusmanns mange veganske kogebøger. Titlen; “Det plantebaserede Basiskøkken” ramte lige ned i der hvor jeg står. Jeg har aldrig overvejet at leve vegansk. Selvom jeg har en B.Sc. i biokemi og molekylærbiologi og har helt styr på metabolismen og vores behov for proteiner, vitaminer og mineraler. Så er jeg altså stadig helt nede på basis niveau når det kommer til plantebaseret kost. Jeg ved godt hvor du finder alle de gode næringsstoffer, men hvordan tilbereder du det, så det er lækkert, velsmagende og varieret?

Basiskøkken. Det plantebaserede Basiskøkken. Jeg var ikke i tvivl, det er den jeg nupper.

Jeg smuttede forbi Muusmann forlaget på BogForum i år og fik et smugkig i bogen, mens jeg tålmodigt ventede på mit anmeldereksemplar. Det Plantebaserede Basiskøkken er nemlig helt frisk fra trykkeriet og helt nyudgivet. På BogForum var jeg også så heldig, at støde på Maria. Vi fik en kort lille snak om bogen og det med at tænke over hvad du putter i munden. Det gør jeg en del mere efter at jeg begyndte at leve glutenfrit. Når du er tvunget til at tjekke indholdsfortegnelsen på alt, så opdager du hvor meget fyldstof, der er i vores mad.

Det Plantebaserede Basiskøkken

Maria starter med at fortælle lidt om hvad det plantebaserede køkken er og hvorfor hun har valgt at den livstil. Jeg er stor fan af, at det handler om rene råvarer og et minimum af forabejdede fødevarer. Det er også den vej jeg selv er gået i det glutenfrie køkken, hvor jeg er fortaler for gode næringsrige alternativer. I stedet for alt det forba*#istrede rensede hvedestivelse.
At jeg så er rygende uenig med hende i, at god kvalitet koldpresset ekstra jomfru olivenolie er en meget forarbejdet fødevare, er ved siden af pointen.

Inledningen indeholder også en liste over råvarer i det plantebaserede basiskøkken. Der er indkøbstips og et afsnit om foodprepping. Hvis du vælger det plantebaserede liv, så er det nødvendigt med foodprepping. Alt (næsten) laves fra bunden og det kan du jo ikke hver dag.

Det Plantebaserede basiskøkken

En inspirerende kogebog

Som håbet er det virkelig basisopskrifter. Helt enkelt og helt fra bunden af. Og der er rigtigt mange, hele 117 opskrifter.
Bogen er delt op i to sektioner. Den første er opskrifterne på alle grundelementerne. Plantesmør og plantemælk, smoothies, saucer, deller og bagværk. Portionerne er ret små og det virker lidt fjollet. Det meste kan holde sig forholdsvist længe og det er netop smart, altid at have det på lager. Og lur mig om ikke flere af dem kan fryses ned, hvis du laver en god stor portion.
I den næste sektion sættes alle elementerne sammen til hele retter. Salater, ovnretter, sammenkogte retter og tilbehør.

Nogle af opskrifterne kan virke meget omfattende fordi de indeholder mange forskellige ingredienser. Det er vigtigt for, at skabe den gode smag, men også for at få et godt næringsindhold, at der indgår flere forskellige grøntsager.

Hele vejen igennem bogen er der forslag til variationer og det inspirerer virkelig til, at eksperimentere. Jeg havde allerede tre eller fire andre kombinationer fra bogen i tankerne til fyld i pitabrødet.  Og netop dét gør bogen fantastisk. Du kan sammensætte det hele på kryds og tværs lige som du lyster. Så Maria er virkelig lykkedes med, at skabe en bog, hvor du får grundstenene til en varieret og spændende plantebaseret kost.

Glutenfrie pitabrød med deller af svampe og sorte bønner, tomatsauce og sprød rosenkålssalat.

Med tankerne på en klassisk meatball sub, bare i et pitabrød, så jeg den her kombination for mig, da jeg læste bogen igennem. Pita med deller af svampe og sorte bønner, tomatsauce og sprød rosenkålssalat. Jeg bruger Marias opskrift på deller af svampe og sorte bønner. De sættes sammen med min egen tomatsauce og en sprød rosenkålssalat.  En klassisk italiensk tomatsauce, hvor olivenolie, tomat, balsamico og basilikum spiller perfekt sammen.

Det plantebaserede basiskøkken

Her bruger jeg min egen opskrift på pitabrød, da den i bogen ikke er glutenfri.

Pitabrød med deller af svampe og sorte bønner, tomatsauce og sprød rosenkålssalat

En vegansk ret, der leder tankerne hen på en klassisk meatball sub - bare i et pitabrød.

Ingredienser

Tomatsauce

  • ½ dl olivenolie
  • 1 stk løg
  • ½ dl friskhakket basilikum
  • 1 spsk mørk balsamico
  • 1 stor ds tomatpure
  • 1 ds hakkede tomater
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber

deller med svampe og sorte bønner

  • 100-125 g tørrede sorte bønner
  • 100 g brune champignon
  • 2 stk gulerødder
  • 1 stk rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g boghvedemel
  • 2 spsk barbecuesauce gerne hjemmelavet
  • 2 spsk tamari du kan også bruge glutenfri soyasauce
  • 1 tsk paprika
  • ¼ tsk røget paprika
  • ¼ tsk salt
  • friskkværnet peber
  • olie til stegning

sprød rosenkålsalat

  • 10 stk friske rå rosenkål
  • 2 stk løg
  • 4 stk jordskokker
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 tsk hvid balsamico
  • friskkværnet salt og peber

Sådan gør du

Tomatsauce

  1. Varm olien op i bunden af en gryde.

  2. Hak løget fint og svits det kort i den varme olie.

  3. Tilføj finthakket frisk basilikum og lad det svitse med i kort tid. 

  4. Tilføj basamico og tomatpuré og brænd tomatpuréen af i den varme olie i et par minutter under konstant omrøring. 

  5. Tilsæt de hakkede tomater og bring saucen i kog. Krydr med salt og friskkværnet peber og lad saucen simre ved lav varme, uden låg i 30 minutter. 

deller med svampe og sorte bønner

  1. Stil dine sorte bønner i blød i 10-12 timer. 

  2. Kog de sorte bønner i saltet vand i 45 minutter. Tilsæt evt et par laurbærblade og nogle sorte peberkorn til kogevandet.

  3. Lad bønnerne køle af.

  4. Rens de brune champignon og hak dem fint i en minihakker eller foodprocessor. 
    Ligeledes hakkes løg, hvidløg og gulerødder fint i minhakkeren eller foodprocessoren. 

  5. Bland bønner, svampe, gulerødder, løg, hvidløg, boghvedemel og alle krydderierne i foodprocessoren. Blend det til det er en fast fars. 

  6. Form små deller og steg dem i olie på panden til de får stegeskorpe. 

  7. Vend dellerne med tomatsaucen. 

Sprød rosenkålssalat

  1. Rens rosenkålene og skær stokken ud. Hak rosenkålene på foodprocessoren med skivebladet. Så får du fine strimler af rosenkål. 

  2. Skær løget over i to halve. Skær det ud i tynde ringe. 

  3. Skræl jordskokken og riv den på et rivejern eller skær strimler af dem med en juleinneskærer.

  4. Bland rosenkål, løg og jordskokke sammen med olivenolie, balsamico, salt og peber. Masser det hele sammen og lad det trække til det skal serveres. 

servering

  1. Fyld først rosenkålssalat i pitabrødet og kom derefter plantebollerne i tomatsauce ovenpå.

Opskriftsnoter

Hvis du bruger sorte bønner fra dåse bruges ca. 150 g. 

Kærestens dom var; det smager jo vildt godt, dem må du godt lave igen! Så den er godkendt!

Ændringer i opskriften

Jeg har lavet nogle små justeringer i opskriften på dellerne. Jeg har brugt flere bønner og mere boghvedemel, for at lave en fastere fars. Den barbecuesauce Maria anvender er fra en opskrift i bogen. Jeg har brugt én, jeg havde stående i køleskabet. Den fra bogen er ellers ganske nem, at lave og lyder ret lækker. Fremgangsmåden er beskrevet lidt anderledes her, da det matcher den måde, jeg arbejder med råvarerne på.

 

Hvis du føler at andre også skal have glæde af min blog, kan du dele den med dine venner lige her.
Google+
Google+
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *