Edamamefalafler med citronyoghurt og glutenfrie marokkanske fladbrød

Print Friendly, PDF & Email

Jeg er blevet stor fan af falafler og prøver at lave dem med forskellig smag og tekstur. Disse er lavet med edamamebønner og er paneret i ristede sesamfrø. Normalt laves falafler med kikærter, men de kan laves med mange forskellige typer bønner. Prøv disse edamamefalafler med cirtonyoghurt og glutenfrie marrokanske fladbrød.

Indlægget her indeholder 2 opskrifter. Edamamefalaflerne og cirtonyoghurt. Opskriften på de glutenfrie marokkanske fladbrød finder du lige her. Krydderiblandingen Ras el Hanout kan købes i specialforretninger, hvis du ikke har lyst til at lave den selv.

Edamamefalafler

400 g optøede bælgede edamamebønner
1 stort rødløg
2 fed hvidløg
1 sød rød chili
1 spsk Ras el Hanout
friskkværnet salt og peber
1 æg

2 æg
2 dl ristede sesamfrø
7 dl olie

Kør edamamebønner, løg, hvidløg og chili i minihakker eller foodprocessor til det er findelt. Rør æg, salt og peber samt Ras el hanout i. Form det til kugler og vend dem i æg og ristede sesamfrø. Varm olien til 160 °C (den er klar når det syder om en trætandstikker). Steg falalferne i olien til de er fint brune.

Citronyoghurt

2 økologiske citroner
4 dl græsk yoghurt
2 spsk finthakket frisk mynte
friskkværnet salt og peber

Riv skallen af de 2 citroner og pres saft af ½ citron. Bland citronskal, græsk yoghurt, hakket mynte sammen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Server edamamefalafler med citronyoghurt, glutenfrie marokkanske fladbrød og en grøn salat.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *