glutenfri bagning i hævekurv

Glutenfri bagning med hævekurv

Print Friendly, PDF & Email

Indlægget indeholder reklamelinks markeret med *

Glutenfri bagning med hævekurv er en nem måde at få flotte velformede glutenfrie brød. Når du laver din glutenfrie dej hæve i en hævekurv, sætter den sig i formen og falder ikke så nemt sammen, selvom du har en blød dej.

Hvordan bruger du så sådan en hævekurv? Klistrer dejen ikke fast i den ru overflade? Kommer der splinter i dit brød? øhh, hvis nu det brød du skal bage ikke skal være rundt og du helst ikke vil have riller i, hvad så?

Det er det indlægget her handler om. For jeg havde de præcist samme spørgsmål, før jeg kom igang med at bage med hævekurve. Og nej du får ikke splinter i dit brød 😉

Hævekurve

Lad os starte med hævekurvene. De fås i alle mulige former og størrelser og det er fantastisk at opleve at dit brød får både en flot form og en flot overflade. Vi må jo ellers nogle gange leve med, at det ikke er tilfældet med glutenfrit brød. Jeg har lidt forskellige hævekurve.

De runde findes i mange forskellige størrelser og både høje og lave. Men de findes også til flûtes, firkantede, trekantede og endda en randform.

Du kan finde Danmarks største udvalg til en god pris på Bagetid.dk*. Hævekurve er ikke billige, men du kan til gengæld bruge dem i mange år frem. Hvis Bagetid ikke har den størrelse eller form du gerne vil have, har Økologisk Supermarked også et rigtigt godt udvalg.

Hævekurve er oftest lavet af pileflet eller bambus. Du kan dog også finde nogen af plastik, som i modsætning til de flettede kan gå i opvaskemaskinen. Jeg har set dem i plastik hos H. W. Larsen.

Vedligehold

Hævekurve af pileflet og bambus, skal ikke vaskes som sådan. Du skal rengøre dem med en tør børste. Du fjerner overskydende mel og evt dej, der sidder fast. Jeg har nu vasket én af mine med rent vand, fordi dejen var klistret helt fast i ét af mine første forsøg. Så den tager ikke skade af en smule vand en enkelt gang.

Hævekurve kan ikke tåle ovnvarme, så du må ikke komme dem med ind i ovnen. Du risikerer at der går ild i dem. Men du kan fint stille dem på køl med en langtidshævet dej i.

Glutenfri bagning med hævekurv

Det er ret nemt at bruge hævekurve. Du drysser dem indvendigt med lidt mel og drysser din dej med lidt mel, før du lægger dejen i hævekurven. Klem din dej ned i kurven, så der ikke er et stort lufthul under dejen og den går helt ud til siderne. Jo hårdere du klemmer, jo tydeligere træder rillerne frem. Pas på ikke at klemme for hårdt, for så risikerer du at dejen klistrer fast.

Du kan fore din hævekurv et viskestykke eller et ostelærred for at undgå de karakteristiske riller. Så skal du bare huske at gnide lidt glutenfri mel ind i stoffet, ellers kan dejen klistre fast til stoffet.

Fordelen ved at bruge hævekurve til glutenfri bagning er, at glutenfri dej ofte er blødere og derfor risikerer at flyde ud. Strukturen skabes af fibrene i psylliumfrøskalerne og de er ikke nær så stærke som gluten. Ved at lade dit glutenfrie brød hæve i en kurv, sætter det sig i bedre og holder formen under bagningnen.

Lav din dej efter opskriften. f,eks disse flûtes. Når du har æltet/rørt den færdig lægger du den i hævekurven, i stedet for at forme den på bagepladen. Hvis det f.eks er flûtes eller aflange brød, du skal bage skal du selvfølgelig sørge for at dejen fylder hele hævekurven, som beskrevet ovenfor. Er det en opskrift, der omfatter forhævning, lader du den forhæve i skålen, som foreskrevet i opskriften.

Lad nu din dej hæve i kurven indtil det skal bages. Vend hævekurven på hovedet på bagepladen i en jævn bevægelse. Nu kan du løfte hævekurven op og sætte brødet i ovnen. Bag brødet efter anvisning i opskriften og nyd dit lækre smukt formede brød.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *