Glutenfri gulerodskage med mascarponecreme

Print Friendly, PDF & Email

Let og luftig glutenfri gulerodskage med en creamcheesefrosting af mascarpone. Gulerodskagen er en af de kager, som der findes virkelig mange forskellige opskrifter på. Næsten alle har deres egen variant med eller uden valnødder, rosiner, færre eller flere krydderier og enten fast og tung eller let og luftig.

Jeg har kigget en masse opskrifter igennem og har strikket denne her glutenfrie opskrift sammen, som jeg synes fungerer rigtigt godt. Den er uden nødder, da min kæreste hader nødder og uden rosiner, da jeg hader rosiner. Men den er til gengæld dejligt krydret og matcher den fantastiske mascarpone creme med citronsaft perfekt.

Glutenfri gulerodskage

Luftig, krydret glutenfri gulerodskage med mascarponecreme

Ret kage
Køkken Dansk
Keyword Creamcheesefrosting, Gulerodskage, Ostecreme, Smørcreme
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 10 personer

Ingredienser

Kagedej

  • 300 g glutenfri melbl.
  • 3 tsk kanel
  • 3 tsk nelliker
  • 2 tsk kardemomme
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk bagepulver
  • 10 g psylliumfrøskaller fine
  • 1 dl vand
  • 275 g smeltet smør / mælkefri margarine
  • 300 g brun farin
  • 4 æg
  • 400 g fintrevet gulerod eller pulp fra juiceren
  • 1 tsk havsalt

Mascarponecreme:

  • 200 g mascarpone
  • 150 g blødt smør
  • 160 g flormelis
  • 1 tsk vanillepulver
  • 2-4 spsk friskpresset citronsaft alt efter smag og behag

Sådan gør du

Kagedej

  1. I en skål piskes husk, vand, smeltet smør, brun farin og æg sammen og lad det stå i 5-10 minutter.
  2. Bland glutenfri melbl, kanel, nelliker, kardemomme, natron og bagepulver i en anden skål. Hæld nu melblandingen i og pisk det grundigt sammen.
  3. Kom de revne gulerødder i og rør det godt sammen.
  4. Hæld dejen i en stor smurt springform og bag den ved 180 ºC i 40-50 minutter. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdig, der må ikke hænge dej ved den.
  5. Lad kagen køle helt af før cremen kommes på og den serveres.

Mascarponecreme:

  1. 2-4 spsk friskpresset citronsaft, alt efter smag og behag
  2. Pisk alle ingredienserne sammen og fordel cremen på kagen før servering.

Opskriftsnoter

Er du ikke til den lidt søde ostesmag af mascarponen, kan du erstatte det med en anden flødeost.Jeg deler nogle gange dejen op, da den bliver ret luftig og dermed høj. Så tager jeg en stor og en mellem springform og fordeler dejen mellem dem, så den er ca lige tyk. Når jeg gør det, laver jeg ca. 1½ gang creme, da det ellers bliver lidt for tyndt et lag creme 😉

Hvis nu du ikke tåler de mælkeprodukter, så kan du i stedet for mascarponecremen lave en glasur med citron- eller appelsinsaft og komme på i stedet. Det klæder også en glasur, at bruge lidt vanillepulver, men bare en knivspids.

Vi tog den med over til et par venner og de roste den til skyerne. Så den her går du altså ikke fejl af, at servere for gæster, heller ikke dem, som fint tåler gluten 😉

Alle der har smagt den har sagt at de ikke kan hverken smage eller mærke, at den er glutenfri. Den er dejlig let og luftig i krummen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 thoughts on “Glutenfri gulerodskage med mascarponecreme”