Månedens gæst – Glutenfri Magi

Print Friendly, PDF & Email

Månedens gæst – Glutenfri Magi er årets første gæst i køkkenet. Bag Glutenfri Magi finder du Pernille H. Petersen. Jeg mødte Pernille helt tilbage, da jeg startede min blog. Hun holdt et bloggerarrangement i Odense, hvor jeg boede dengang. Det var selvfølgelig et glutenfrit arrangement i samarbejde med et slikmærke og det måtte jeg bare med til. Siden da har jeg mest fulgt med på sidelinjen.

Månedens gæst – Glutenfri Magi

Pernille har et samarbejde med Rema1000 og laver glutenfrie opskrifter til dem, med deres glutenfrie produkter. Med Glutenfri Magi arbejder pernille på at lave nemme og hurtige opskrifter til en travl hverdag. Specielt guides til gode glutenfrie produkter er hun rigtig skarp til. Det er én af de ting, der letter hverdagen, hvis du ikke selv skal researche hvert eneste produkt.

Månedens gæst - Glutenfri Magi

 

Derfor er Glutenfri Magi oplagt til den her serie af glutenfrie gæster i Teklas Køkken. Hun laver noget af det, jeg ikke har meget af på bloggen og kan virkelig tilføre noget værdi til dig og din hverdag.

Læs med på Glutenfri Magi eller følge Pernille på Facebook og Instagram

Hvorfor laver du glutenfri mad?

Jeg fik for 10 år siden konstateret cøliaki og tåler derfor ikke selv gluten. Inden jeg fik cøliaki vidste jeg meget lidt om glutenfri kost og har derfor haft rigtig meget, at lære hen ad vejen.

Hvorfor startede du din blog?

Bloggen startede jeg i sin tid fordi rigtig mange begyndte, at kontakte mig angående tips og tricks til, at leve glutenfrit. Jeg tænkte, det måtte kunne optimeres og dermed blev bloggen født. Der fandtes ikke rigtig andre deciderede glutenfri blogs dengang, dem der var havde også rigtig meget fokus på ”sundhed” og dermed ikke det sted, jeg selv manglede. Der manglede et sted, hvor man kunne få de der kanelsnegle som alle andre, ikke den glutenfri, laktosefri, sukkerfri-helseversion. Drømmen var fra start, at skabe en platform, hvor man ikke skulle føle afsavn, men derimod møde en masse positiv energi og hjælp i den glutenfrie verden.

Hvilket glutenfrit produkt har du altid ved hånden?

Jeg prøver at spise meget varieret og de ting jeg spiser er meget inddelt i perioder. Nogle perioder spiser jeg virkelig meget sundt og hjemmebagt og i andre tager jeg den lette løsning. Men det produkt jeg oftest køber er sættet cola og nødder. Det er perfekt til den der eftermiddags-snack hvor blodsukkeret skal op og andre måske ville spise en bolle med ost eller andet. Det tager jeg en håndfuld nødder.

Hvad er din guilty pleasure når det kommer til mad?

Chips, jeg elsker chips! I starten da jeg skulle lære at navigere i den glutenfri verden fandt jeg hurtigt ud af at chips kunne være en redning på alt. Når andre spiste slik eller guf jeg ikke kunne tåle, så kunne jeg altid spise chips. Desuden er det også let at bede folk om, at der er chips med havsalt fra Kim’s.

Vil du dele en af dine opskrifter med mine læsere?

http://glutenfrimagi.dk/glutenfri-noeddemazarintaerte

En af de opskrifter jeg selv lige skulle samle mod til at springe ud i – det er min egen absolutte yndlingskage!

Månedens gæst - glutenfri magi

Hvor går din drømmerejse hen?

Lige for tiden drømmer jeg om en tur til USA’s vestkyst. Gerne en roadtrip der går gennem LA, San Fransisco og Las Vegas som et minimum.

Men ellers står BoaBoa som det ultimative rejsemål, men der går nok lige lidt før den kan krydses af på bucketlisten.

Er du i gang med at planlægge rejser kan jeg varmt anbefale Bali, jeg var der sidste år på bryllupsrejse og det er en DRØM, da der er så meget fokus på glutenfri. Ikke en eneste gang havde vi problemer med at finde mad jeg kunne tåle. Tværtimod var det flere gange svært at vælge.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

Mad til bloggen selvfølgelig og mit hus – fordi det bare er nyt og spændende at være husejer!

Månedens gæst - glutenfri magi

Hvilket råd vil dit fremtidige jeg om 10 år give dig nu og her?

Det er svært at spå om! Men ser jeg 10 år tilbage, hvor jeg var helt ny i den glutenfrie verden og tit var helt ulykkelig over det, ville jeg fortælle hvor fedt det er i den glutenfri verden her i 2018. Der er store udvalg og et meget større kendskab til gluten end der var den gang – så et klassisk ”det hele skal nok gå” ville have hjulpet mig meget den gang.

Den der meat ball sub, månedens gæst – Glutenfri Magi har lavet, ser da ret lækker ud. Det tror jeg snart vi skal have til aftensmad. Det bliver nok med disse kyllingekødboller.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *